Amerikanske online-medier satser på britisk prinsebryllup

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bl.a. håber Yahoo på at opnå nogen af sitets bedst clickrater. Men amerikanske medier håber i det hele taget på, at det royale bryllup kan blive en sællert.

Om det er manglen på egne royale, skal være usagt. Men amerikanerne er tilsyneladende vilde med de britiske kongelige, og derfor satser en række medier på at kunne spinde guld på brylluppet mellem Prins William og Kate Middleton d. 29. april.

Blandt People Magazines 10 bedst sælgende forsider nogen sinde finder man således fem med de britiske royale – med “Goodbye Diana” forsiden som nr. 2 kun overgået af dækningen af 11. september.

Om Prins William og Kate Middleton kan komme op på det niveau er ikke til at vide, men foreløbig har interessen set lovende ud.

I modsætning til 1997, hvor Prinsesse Diana blev dræbt, er det dog en noget anden medieverden, hvor de traditionelle medier vil få benhård konkurrence fra online-verdenen, der jo i modsætning til den trykte presse ikke har problemer med deadlines i forhold til tidspunktet for brylluppet.

Der er jo som bekendt et Atlanterhav og mindst 5 tidszoner mellem USA og England.

Blandt andet var Yahoo hurtigt ude omkring annonceringen af brylluppet med en række redaktionelle pakker, der hver trak 1-3 millioner clicks.

Selvom Yahoo ikke normalt gør sig meget i royale nyheder, forventer hjemmeside redaktør, Liz Lufkin, at forlovelsen kan blive et af mediets højest scorende redaktionelle projekter.

Også hos AOLs PopEater var det tophistorien, og den slog en skilsmisse-historie mellem Eva Longoria og Tony Parker i opmærksomhed.