Analyse: Offentlige rammeaftaler ender ofte med en lang næse

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Over halvdelen af de aftaler det offentlige indgår med private leverandører ender med en lavere omsætning end forventet.

Statens og kommunernes (SKI) udbud har ofte været kritiseret. Både på den måde udbuddet bliver beskrevet og fordi,det nogle gange ender med at f.eks. de virksomheder, der er blevet godkendt til en rammeaftale, får meget lidt eller måske endda intet arbejde.

Det bekræftes nu i en ny analyse. Den viser, at i 54% af sagerne bliver den omsætning, som en aftale med det offentlige lyder på, langt mindre end beskrevet.

Det er det samme som at snyde leverandørerne, siger Ib Kunøe til Børsen i dag. Han er medejer af Nordens største it-forhandler, Atea, som har vundet en række it-kontrakter med det offentlige:

”Leverandørerne bliver jo snydt. De tænker, at hvis de virkelig kan sælge for så meget, som de lover, så går vi helt ned i pris. Men leverandøren kommer jo i klemme, hvis salget kun viser sig at være en brøkdel.”

Analysen, der viser at aftalerne ofte ender med en lang næse til leverandørerne, er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og de anbefaler, at SKI bliver bedre til at skabe sikkerhed for, at leverandørerne får en vis omsætning.

”En større sikkerhed om en vis omsætning vil have en gunstig effekt på priserne, såfremt der er effektiv konkurrence om at komme på aftalerne,” konkluderer analysen.

Hos SKI erkender chef for ledelessekretariatet, Anders Stribolt, at man ikke altid når den forventede omsætning, men at man tydeliggør, at det netop er en forventning.

Børsen p. 14