Andreas Dithmer: Den ville jeg ønske, jeg havde lavet

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

En skør fashion kortfilm for et italiensk tøjmærke, er det branche-arbejde som Andreas Dithmer fra Kunde & Co helst ville kunne sætte sin signatur på.  

”Jeg ved god, at filmen er lidt prætentiøs og lidt skæv for skævhedens skyld, men det synes jeg, at der skal være plads til.”

Andreas Dithmer, der er kreativ på Kunde & Co, ville ønske, at han havde lavet den 11 minutter lang kortfilm ’Beyond Mountains, More Mountains’ for tøjbrandet DSL55.

Han fortæller:

”Filmen er fra 2012 og handler om det her unge smukke par, der skal ud og finde kvindens forsvundne støvle, som hun har mistet til en fest.  Det er en skøn fortælling, der er en hyldest til Italien”.

Inden Andreas Dithmer får lov til at forklare mere i detaljen, hvorfor ’Beyond Mountains, More Mountains’, der er instrueret af instruktør-teamet Canada, er hans kreative ledestjerne – skal du lige have mulighed for et se den film, som har bjergtaget Andreas.

Du kan se ’Beyond Mountains, More Mountains’ her:

Andreas, Hvad er det, som du synes, der er så fedt ved netop denne film?

 ”Først og fremmest er det en skøn idé, at Canada har lavet en filmisk hyldest til Italien for at reklamere for netop et italiensk tøj-brand. Og så elsker jeg, at man aldrig ved, hvor filmen vil hen. Første gang man ser den, bliver man snotforvirret, for den giver jo absolut ingen svar. Jeg har aldrig set et stykke kommunikation for et brand, der giver så få svar som denne. Den her film afstedkommer kun spørgsmål. I en verden hvor vi går så meget op i, at vi skal kunne komme med svaret på alle mulige ting, så gør den det stik modsatte – og det er jeg vild med.

Andreas fortsætter:

”For mig er denne film meget mere end en reklame. Det er et kunstnerisk projekt –  en søgen efter hvad Italien egentlig er, her i 2012, i en post-Berlusconi tid. Og det gør de genialt ved at lade de to hovedroller rejse Italien rundt i deres søgen efter pigens manglende støvle. Det er da en metafor, der vil noget!”


Støvlen som parret leder efter rundt om i hele Italien. Den vagtsomme læser vil notere sig, at støvlens form ikke er ulig Italiens form.

”På deres vej rammer parret flere af de vigtigste locations i forhold til italiensk kulturhistorie. Vi rammer alt fra Carrara, hvor Michelangelo hentede sit marmor, til Strombolis sorte lavastrande der er blevet brugt i mange italienske film-mesterværker. Normalt ville man jo skulle gå på museum eller i en art-house biograf, for at se noget som det her”.

Hvornår synes du, at en reklame bliver til kunst?

”Det gør det, når det som her lever i sig selv, og man slet ikke tænker over, at det grundlæggende er en film, der er skabt for at sælge. Man føler på intet tidspunkt, at man sidder og ser en reklame. Jeg skal ikke kunne sige, om det er en film, der har været god for brandets salg af tøj. Men tænk at kunne lave en reklamefilm, der har så stærk brandingeffekt, og samtidig fungerer som filmkunst. Det må være det største, man kan udrette som kreativ. Det er herligt, at et brand-projekt er bygget på modtagerens præmisser og derfor tillader en længde på 11 minutter. For det er det, fortællingen tager.”

Hvilken scene er din yndlingsscene i filmen?

”Noget som jeg synes er enormt begavet er, at de i en romantisk scene, hvor den unge kvinde ligger i et badekar, bruger Riz Ortolanis temamusik fra en kannibalistisk gyserfilm fra 1980, der hedder Cannibal Holocaust. Det giver en helt surrealistisk effekt at høre denne horror-musik i en helt anden backdrop. Det kan jeg virkelig godt lide”.

Andreas er også vild med samme scenes særprægede dialog og humor, som han beskriver her:

”Hun ligger i badet, og hun er så elysisk smuk, at det gør helt ondt og rammer en lige i solar plexus. Men af parrets samtale går det op for en, at hun ikke kan finde ud af noget som helst, udover, som hun selv siger – at danse på diskotek. Men hun er så guddommeligt charmerende, og man bliver fuldstændig forgabt i hende alligevel – udueligheden til trods”.

”Dialogen er vanvittig sjov, skør og dejligt underspillet skrevet. Den virker improviseret og ægte, selvom den garanteret ikke er det. De har ramt en nærmest Godard’sk stemning, som er helt fantastisk ”.

Det er, hvad jeg godt tør kalde en temmelig artsy-fartsy film med masser af intertekstualitet, som jeg ikke nødvendigvis helt fanger. Og jeg har endda læst filmhistorie. Taler den her film ikke fuldstændig over hovedet på sit publikum?

”Det er en kæmpe instruktør-onanifest, ingen tvivl om det. Men samtidig er det alligevel en genistreg, fordi filmen med syvtommersøm mejsler en ny elegance, sjæl og high fashion-appel ind i brandet. Og så skal man huske, at spillereglerne er anderledes, når vi taler fashion.”

Har du nogensinde taget noget helt konkret fra filmen og prøvet at inkorporere det i nogle af dine egne projekter?

”Ja, mange gange. Jeg har da også tit prøvet at få en enkel replik, der minder om noget fra denne film, ind i en produktion. Men generelt er det bare en virkelig dejlig film, der er virkelig god til at lade sig inspirere af, inden man skal være kreativ, og få en til at tænke: Fuck hvor er der mange visuelle og dialogmæssige indgange, jeg ikke har afsøgt endnu.”

Andreas afslutter sin hyldest til filmen med ordene:

”Det er rart at se, at der bliver lavet sådan noget som ’Beyond Mountains, More Mountains’ i en verden, hvor man hele tiden får at vide, at man skal holde sig inden for 15 sekunder. Sådan behøver det tydeligvis ikke altid at være.”