Aprilsnar bliver til en tv-kampagne

peng

Danske SodaStream fik sin aprilsnar vist over 55 mio. gange. Nu lever spøgen videre med tv-reklamer i maj og juni. Tre bureauer er involveret.

En aprilsnar lever én dag – og dårligt nok; for nu om stunder bliver spøgen afsløret samme dag, enten af afsenderen selv eller af de efterhånden mange aprilsnar-rutinerede modtagere.

Men en aprilsnar fra SodaStream bliver nu til tv-reklamer, der kører i både maj og juni.

1. april blev en video med den islandske kæmpe, Thor Björnsson – kendt som The Mountain fra Game of Thrones – lanceret som om, han ville lancere sit eget vandmærke; Heavy Bubbles.

Filmen er blevet set over 55 mio. gange og det kom hurtigt frem, at det var verdens største producent af danskvandmaskiner, som stod bag løjerne.

SodaStream har haft tre bureauer tilknyttet spøgen og den efterfølgende kampagne:

  • Klein-Rock til lifestyle-PR & product placement
  • Re-Think på Social Media
  • Policy Group i forhold til at sætte en miljøpolitisk agenda – fordi kampagnen gør grin med dét at slæbe flasker med vand hjem fra supermarkedet

Tv-kampagnen er målrettet danske seere, og følger ikke alene op på aprilsnaren, men også sæsonpremieren den 24. april på Game of Thrones.

SodaStream producerer og distribuerer danskvandsmaskiner til hjemmebrug med 60.000 forhandlere i 45 lande. Alene i Danmark steg salget af SodaStream-maskiner med 44 pct., og salget af gaspatroner steg med 6 pct.

Se mere om tiltaget her.

Aprilsnaren:

Og dagen derpå-filmen: