Af Peter Engholm 25@mail.dk

Kvinder bedømmes på deres handlinger. Mænd på deres bortforklaringer.

KLUMME: Jeg er ikke kvik nok til at høre P1, men heldigvis har kanalen en kvote 2-ordning, som går på alder. Jeg er blevet 40 og må således godt høre med.

P1 bragte en reportage om en kunster, der var i færd med at færdiggøre sit værk – en gravid, korsfæstet teenager. Herefter skulle værket på en kort turné, og journalisten spurgte – eller som vi siger: spurgte ind til – hvad der så skulle ske med værket.

Her meldte kunstneren spontant ud med et “Det ved jeg ikke”, men fulgte heldigvis op med et “Jeg opererer i kaos”.

Og dét er det fede svar, for mænd bedømmes ikke på deres handlinger, men på deres bortforklaringer.

Kunstneren er blottet for overblik, men pakker det rigtigt ind. Vi leger til stadighed doktor og skuespiller, så selvfølgelig ‘opererer’ han – alternativt agerer. Vi ‘arbejder’ dårligt nok, og vi ‘laver’ slet ikke noget (jo, børnehavebørn gør – når de er på toilettet).

Og ‘kaos’ klinger – selv 10-15 år efter, at en flok piloter fik fine fornemmelser – mere organisk og dynamisk end ‘rod’.

Jeg kender – og beundrer – en annoncechef, der øjensynligt er helt klar over, hvad mænd bedømmes på. Han er steget i graderne, og er det sket ved at sælge bunker af annoncer og overholde ethvert budget? Ikke udelukkende, så det må suppleres ved at kunne bortforklare sig overbevisende.

Når han tilsyneladende undgår at blive gjort ansvarlig for et langt fra imponerende annoncesalg, så må det nødvendigvis skyldes andre faktorer – produktets kvalitet, kollegers manglende kompetence (eller bedre endnu: forandringsglæde) samt udefrakommende faktorer. Sidstnævnte er der heldigvis mange af, og de har alle noget uforudsigeligt over sig, bl.a. klassikere som konjunkturer og ny konkurrencesituation. Og kvaliteten af en bortforklaring kan snildt forbedres, hvis man kan drage fordel af en lang, videregående uddannelse.

Gode undskyldninger vil bringe dig et stykke af vejen, men det er den respektindgydende ansvarsfralæggelse, som vil give dig excellent bedømmelse.

Kvinder tror, at de bedømmes på deres handlinger, og det kan også være rigtigt et stykke af vejen – lad os nu ikke være kyniske. Men mænd har mere overskud, fordi de i en – ubevidst – accept af, at man ikke kan nå alt, napper improvisation frem for velforberedt handling.

For 5-6 år siden skulle jeg beskrive reklamebureauets jobtitler og -funktioner. 8 stk. i alt, fordelt på 6 mænd og 2 kvinder. Må jeg få et bud på, hvilke to personer, der havde gjort sig overvejelser og sad med nedskrevne notater, da jeg dukkede op? Og lige så let er det at gætte kønnet på den person, der bød mig velkommen med et “Gud, var det i dag? Øh … ta’ dig lige en kop kaffe. Jeg er der om fem minutter”.

Jeg kan ikke tilbyde en opbyggelig morale, for kvindernes forberedelse gav ingen ekstra kvalitet – ikke som jeg husker det. Måske fordi jeg selv er mand, måske fordi mændene greb situationen og pingpong’ede med journalisten, mens kvinderne til en begyndelse fulgte deres notater.

Tiden arbejder for kvindelige dyder. Mens vi venter, kan vi mænd finpudse vores bortforklaringer. Forleden lykkedes mig – i et øjeblik præget af initiativ, snarere end omtanke – at plante et (på dét tidspunkt) hvidt håndklæde i vaskemaskinen sammen med mørke lagener og håndklæder. Min hustru, der fatter omtrent alt i livet undtagen mine bevæggrunde, kritiserede min handling, og her burde jeg ha’ lært af P1 og fundet den lækre bortforklaring frem: “Ja-ja, men det er jo en normativ diskussion …”

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club