Af Peter Engholm 25@mail.dk

Gode råd, hvis du absolut og helt sikkert ikke vil have stillingen, du har søgt.

Her på bureaubiz.dk har du kunnet finde i alt 100 jobannoncer i vores første 2 måneders levetid. Se spalten til højre, bliv inspireret, men vid ét:

Faren ved at søge et job ligger i at blive kaldt til samtale.

Og jobsamtaler kan være en skidt oplevelse – af flere grunde:

  • Undervejs sidder du med fornemmelsen (bevidst eller ubevidst, hvilket plan der nu måtte virke for dig), at jobindholdet eller de kommende kolleger ikke er rasende tillokkende.
  • Samtalen går i grunden ret godt – både jobindhold og omgivelser er i top. Og på den baggrund beslutter du at skille dig ud fra ansøgerfeltet … ved at gøre noget idiotisk.

Hvad enten du vil bakke effektivt ud eller markere dig, så det bliver husket, så er der tips at hente fra den hidtil hemmeligholdte del af mit cv: 12-13 kiksede jobsamtaler, svarende til størstedelen af dem, jeg har været til.

Min arbejdsgiver har altid trygt kunnet sende mig til samtale, for jeg er som regel vendt tilbage – endda i mere afklaret tilstand. Enkelte jobsamtaler er vitterligt endt med et nyt job … uden at samtalen nødvendigvis har været mindre kikset af dén grund.

Baseret på 100 pct. ægte og selv-oplevede hændelser:

Kom for sent

15 min. sku’ ku’ gøre det. Den storkøbenhavnske morgentrafik var, til min store overraskelse, tæt. Forsinkelsen svarer til at lade modstanderne få lidt tid alene på banen; chancen for, at de i dit fravær sætter point ind på din konto, er ikke stor. Og når man så endelig dukker op til samtalen, slår man så på sin punktlighed, deadline-præcision og sit overblik? Stillingen krævede det – og jeg fik den ikke.

Vær udmattet

Demonstrér engagement og dynamik – gab åbenlyst kæben af led. Ikke at chefen kedede mig, men fordi jeg var udkørt efter en lang arbejdsdag, og det var koldt og mørkt udenfor. Eneste fordel: Hun var lige så træt. Den omvendte synergi-effekt – hver for sig kan vi lidt, sammen kan vi intet – slog igennem.

Fornærm jobbet

Jeg blev stillet et fair og – for virksomheden – ganske relevant spørgsmål om, hvordan jeg havde det med at sælge.

“At sælge er for mig som at stange partyplader over disken på Oslo-båden”, skyndte jeg mig at svare.

Den mandlige direktør trak på smilebåndet, den kvindelige direktør lignede en atom-prøvesprængning i hovedet – så jeg tilføjede:

“Jeg er engageret og entusiastisk, så når jeg brænder for en sag, kan jeg virke overbevisende.”

Fra overkæk til klichéfuld, det virker: Jobbet blev besat til anden – og helt givet: bedre – side.

Fornærm produktet

Samtalen med to ledere gik fint. Så trådte topbossen ind, og jeg gik i sort – og direkte til det punkt på dagsordenen, der hed “Kritisér produktnavnet”. Jeg pointerede, at navnet var distancerende og ude af sync med målgruppen. Måske jeg var mere direkte i mit ordvalg, og jeg kan sandt for dyden ikke huske, om jeg brugte ordet kikset. Den ønskede effekt udeblev ikke: Jeg fik taget den gode stemning ud af samtalen, virksomheden ansatte en anden – og produktnavnet blev sidenhen ændret.

Fornærm chefen

Jeg lirede mit cv af – i snit godt 2,5 år pr. arbejdsplads. Eneste kommentar fra chefen-in-spe:

“Det er noget flagrende …”

“Du kan også kalde det lystbetonet”, svarede jeg og regnede på hans cv: “Ligesom 14 år samme sted kan kaldes kedeligt”.

I enhver kunderelation er det vigtigt med en person, der kan lukke salget. Jeg lukkede samtalen, men forsvarer mig med, at det var chefen, der begyndte …

Drop overblikket

Jeg gik hele vejen: 3 samtaler og 1 personlighedstest, der “afslørede” mig som anti-autoritær (jeg er journalist/ældst-i-søskendeflokken/vædder/venstrehåndet. Hvad havde I ventet?). Men koncernen ville godt ha’ mig. Chefen gav hånd, “velkommen til” og overlod mig til sin assistent, der fortalte om arbejdstiden – noget, jeg i et anfald af misforstået høflighed ikke havde spurgt detaljeret til: 7.30-17.30 + det løse, som når topbossen var på tv. Det var et chef-light job, men jeg orkede ikke at sku’ lege navneleg hver gang, jeg mødtes med min familie. Jeg sprang i – eller rettere: efter – målet.

Og lige meget hjælper det, for du kan være nok så kikset og alligevel løbe ind i et fast job – sådan som det skete for mig ved bl.a. disse lejligheder:

Vær useriøs

“Han har skrevet om Anders And, ham må vi ha’!”

Vær blank

“Hvor ser du sig selv om fem år?”

“Det a-ner jeg virkelig ikke …”

“Sådan er journalister”, lød reaktionen – og jobbet var mit.

Vær arrogant

Lidt uden for nummer, da det ikke var et kommunikations-, men et pædagogmedhjælperjob:

“Kan du li’ børn?”

“Nej”

“Fint. Det kan vi heller ikke” – og velkommen til Pæregruppen.

Den bedste jobsamtale …

… var den, jeg aldrig kom til. Et par timer før, vi skulle mødes, ringede arbejdsgiveren-in-spe mig op: Jeg virkede som en spændende person og en oplagt kandidat, men måske var deres løn ikke konkurrencedygtig. Og han havde ret i det hele – også i det med lønnen, der var for lav til at diskutere ud fra. Alt sammen fair snak, der gjorde, at vi i respekt for hinandens tid droppede samtalen og skiltes som bedste venner. Og jeg nåede ikke at agere kikset.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club