Med kampagnen ‘Mælk uden mælk’ har Arla formået at gøre sig upopulær hos en gruppe forbrugere. Kritikken går blandt andet på, at mejerigiganten miskrediterer andre produkter og forsøger at fjerne fokus fra problemerne.
Hjaltelin Stahl står bag kampagnen, der foruden hjemmesiden ‘Slap af – brug din sunde fornuft’ består af outdoor-reklamer på blandt andet metrostationen Nørreport. Meningen med kampagnen var at skubbe sundhedsdebatten i gang.
Dog har det medført, at en række forbrugere er fortørnede over det, de opfatter som miskreditering af andre produkter.
‘Mælk uden mælk’-kampagnen præsenterer et fiktivt produkt, der er “100 % fri for næring”, som “kan nydes helt uden fare for næringsstoffer” og er søsat for at belyse, hvordan sundhedsdebatten er løbet af sporet. Der er altså ikke tale om et reelt produkt, men i stedet en kick-start i debatten om, hvad der er godt for vores helbred.
Undersøgelsesresultater fra Epinion viser nemlig, at 55 pct. procent af danskerne er forvirrede over de mange forskellige sundhedsråd, der florerer på internettet, skriver Berlingske Business.
Kampagnen blev lanceret den 1. april og blev i første omgang opfattet som en aprilsnar.
En blandet modtagelse
Det er især veganere og dyreaktivister, der mener, at kampagnen bevidst går efter varer som ris- og soyamælk, og at mejerigiganten er gået alt for langt.
“Hvad er det for noget pladder? Der er masser af næring i mad uden mælk,” lyder det i en kommentar på Arlas Facebookside.
Arla forsvarer dog denne påstand med, at kampagnen er blevet til for at oplyse forbrugerne med saglig viden midt i den store mængde sundhedsråd, der findes på internettet.
De skriver på Facebook som modsvar til de angrebene:
“Vi kan se, at nogen vælger at forstå det sådan, at vi rakker ned på mælkealternativer, men det er faktisk ikke tilfældet. Mælk uden mælk handler ikke om plantedrik versus mælkedrik, tværtimod. Mælk uden mælk er et startskud til diskussionen om, at sundhedsfrygten har taget overhånd. Den ene dag må man ikke spise æg – nu er de in igen. Den næste dag får hvidt brød på puklen. Den tredje dag er det soya. Den fjerde dag er det rosiner og kanel, der står for skud. Om et par uger er det slut med ingefærshots.”
Arlas mælkesalg er faldet med to procent over de seneste år. En del af forklaringen er, at mælkeerstatningsprodukter har overtaget en del af markedet – som i Dansk Supermarked, hvor man i 2017 øgede salget af mælkeerstatning med 50 procent. Det skriver BT.
Bureaubiz har lige efter, artiklen kom i trykken, talt med Arlas PR-chef Jesper Skovlund.
Han siger, at kampagnen er en camoufleret aprilsnar, der har til hensigt at skabe opmærksomhed om en vigtig debat.
“Vi får at vide fra forbrugerne, at de har svært ved at finde ud af de myter, der florerer om, hvad der er rigtigt og forkert. Den debat vil vi gerne puste til.”
Hvad siger I til den opmærksomhed, I har fået?
“Vi synes, vi er lykkedes med at få opmærksomhed. Nogle af de reaktioner, der er kommet, er gode eksempler på nogle af de ekstreme holdninger, der er i markedet og det understøtter pointen. Vi ønsker en debat med mere evidens og flere fakta og færre myter; det mener vi alle er bedst tjent med, især forbrugerne.”
Jesper Skovlund fortæller i øvrigt, at det er nyt for Arla at promovere et produkt ved at arbejde med holdninger.
“Det har vi aldrig tidligere gjort, men vi synes, vi er lykkedes med at skabe debat.”
Hvad mener du om kampagnen?
