Klumme bliver nemt forarget. Og lige nu har vi, hvad man uden at overdrive kan kalde en ophidset stemning her i stuen. Klumme marcherer op og ned af gulvet, mens den i rasende tempo dikterer en hel masse, som den forlanger, at jeg gengiver på Bureaubiz.
“Jeg er ligeglad med, hvad Finn Graversen mener. Skriv det,” råber den ophidset, da jeg forsøger at sige, at medie-ejer Graversen muligvis ikke mener, at man skal blande sig i, hvad konkurrerende nyhedsbreve bringer til torvs.
“Skriv det,” gentager den. Og det gør jeg så – helt for egen regning, hvad en klumme jo i øvrigt altid er.
Det handler om tirsdagens udgave af Markedsføring. Heri er redaktør Christian W. Larsen kommet for skadet at skrive en leder, hvor han i overskriften indleder med spørgsmålet: “Er Duckert nu også en skurk?”
Klumme blev straks interesseret, da den ivrigt har fulgt med i den megen tumult omkring samme Duckerts fyring af den mangeårige kunde Sonofon.
Men klumme blev også meget hurtigt dødeligt skuffet, da den opdagede, at redaktør Larsen bare ævlede løs om ubekræftede rygter og opregnede alle de gode grunde, der kan være til at opsige samarbejdet med bemeldte kunde. Altså advokerede for, at Duckert ikke er en skurk.
“Ja, ja, ja” mumlede Klumme utålmodigt, mens vi sammen scrolede ned igennem artiklen på nettet. Hvorefter den vendte sig mod mig med alle tegn på forbavselse og sagde:
“Jeg har ikke hørt nogen sige, at Duckert er en skurk. I det mindste ikke i denne sammenhæng. Har du det?”
Det har jeg ikke. Jeg har tværtimod hørt flere sige, at han er en dygtig forretningsmand, der er i sin gode ret til at gøre, som han har gjort.
Klumme og jeg blev enige om, at selv hvis redaktør Larsen skulle have hørt et par stykker, som har set sig gal på Duckert, så er det en letkøbt præmis at stille op for sin leder, hvilket også fremgår af redaktørens ultrahurtige tilbagevisning af påstanden. Alt i alt fremkalder han en storm i et glas vand.
Umiddelbart kan det henføres til kategorien kriminelt spild af læsernes tid, men så ligegyldigt er det naturligvis ikke, for redaktøren får lige markeret sine sympatier for den magtfulde bureaudirektør, og det skader jo aldrig at stå på
god fod med branchens fremmeste.
“Billigt trick” råbte Klumme. “Dødsygt billigt trick”. Og det måtte jeg til sidst love at skrive for at få fred. Men det skulle blive meget værre endnu,
I slutningen af lederen er det som om, redaktøren har opdaget, at han er i gang med et utilsløret reklameindslag for People Group. Formodentlig for at råde bod på dette finder han det for godt at anbefale Sonofon at konsultere Jesper Kunde for at få hjælp til det videre brandingarbejde.
“Det er jo forrykt,” nærmest jamrede Klumme. “Redaktøren for Markedsføring anbefaler en annoncør at vælge et bestemt bureau. Hvad tænker han på? Det kan han da ikke tillade sig.”
Jeg forsøgte at indvende, at Sonofon sikker sagtens selv kan finde ud af hvilket bureau, de vil arbejde sammen med i fremtiden, men Klumme var kun optaget af det principielle i sagen.
Og deri har den jo ret. Det tilkommer ikke Christian W. Larsen, at anbefale foreningens medlemmer, at vælge et bestemt bureau, som sikkert også er medlem af foreningen. Der kunne jo være andre medlemmer, der fik det indtryk, at Kunde & Co. var foreningens foretrukne, hvilket med al respekt for Jespers Kundes mangeårige succes med stor sandsynlighed vil bringe medlemstallet ned på en overskuelig størrelse i rekordfart.
Klumme mener, at redaktør Larsen skal trække sin leder tilbage, og da jeg påpeger, at det kan blive lidt svært al den stund, at den er udgivet, svarer Klumme igen med, at når halvdelen af regeringens ministre efterhånden har trukket udtalelser tilbage, så kan Larsen vel også.
Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Før det var hun kommunikationschef i Kuwait Petroleum.
