Zoo’s adm. dir., Steffen Stræde, vil ikke tage initiativer for at rydde op efter den shitstorm, der ramte haven i forbindelse med aflivningen af giraffen Marius.
I Børsen får han ellers gode råd af en brancheperson på, hvordan han kan påvirke Google-søgninger, der fortsat giver mange hits på shitstormen. Men det afviser han at gøre, og på spørgsmålet om, hvorfor det vil være slemt at gøre det, svarer han:
“Jeg ved ikke, om det vil være slemt, men så ville vi arbejde ud fra en teoretisk spintilgang om, hvordan vi kan manipulere med omgivelserne, og det har vi grundlæggende taget stilling til, at det vil vi ikke.”
Han forklarer endvidere, at det var relativt nemt for Zoo at håndtere shitstormen, fordi man følger en 30 år gamle strategi om åbenhed, ærlighed og gennemsigtighed.
Det er en befriende tilgang til shitstorms, som ind imellem bliver omgærdet med overdreven frygt.
Er man en stor virksomhed med et stort kendskab, så er der temmelig stor sandsynlighed for, at man har modstandere. Og disse modstandere har i dag fået meget let ved at udtrykke sig. Samtidig har medier en ukritisk tilgang til tallene, og derved puster de let til ilden.
Men hvem siger, at det er et bål, der har betydning.
Hvis man lavede en opinionsmåling, der viste, at 5 pct. af befolkningen var kritisk over for Jensens Bøfhus i forbindelse med sagen om Jensens Fiskerestaurant, så ville konklusionen blive, at det var et minimalt problem. Man ville endda have en chance for at afdække, om de 5 pct. overhovedet er kunder hos Jensens Bøfhus.
Men fordi 5 pct. liker en side på Facebook, så bliver det pludselig et stort tal, som trækker medieomtale, selvom det på ingen måde er et repræsentativt tal. Der er formentlig ikke noget nyt i, at der kan være grupper af mennesker, der bliver forarget over noget, som en virksomhed har gjort. Det eneste nye er blot, at de har et sted at udtrykke det.
Så antallet siger ikke ret meget. En langt mindre shitstorm kan være mere alvorlig, hvis den rammer ind i et produkts DNA.
Så at have is i maven kan være en god ting – stå ved det man er, som Zoo-direktøren demonstrerer det.
