Bent Fabric: Muzakkens danske godfather

Peter Engholm
25@mail.dk

Stimulerende baggrundsmusik løftede – angiveligt – omsætningen i butikkerne, gav for en stund tekniske landvindinger, men døde igen takket være effektivt spin.

Bent Fabricius-Bjerre, ny medejer af musikbureauet Music To Use, var manden, der bragte muzakken til Danmark. Umiddelbart ikke en smuk arv, med tanke på den bevægelse, der ad åre rejste sig mod begrebet. Men ikke desto mindre en stor forretning samt et eksempel på teknologisk opfindsomhed i en tid, hvor lydbilledet blev styret efter, hvad man i dag ville kalde nordkoreansk forbillede.

Muzakken, opkaldt efter The Muzak Corporation, der havde specialiseret sig i stimulerende baggrundsmusik, blev herhjemme kaldt musik-forurening – et udtryk, som Bent Fabricius-Bjerre anerkender for dets retoriske styrke.

Da det første Irma-supermarked blev lanceret efter amerikansk forbillede, fulgte muzakken med – i form af en båndafspiller og en musiksløjfe med kunstnere fra Metronome, som Fabricius-Bjerre var medstifter af.

Da afspilleren på et tidspunkt gik i stykker, var de ansatte lettede – men ikke Irmas adm. direktør, Børge Olsen, der havde noteret et fald i omsætningen. Det var ganske vist også en periode med tung regn, men Børge Olsen turde ikke tage nogen risiko: Muzak i alle butikker, tak.

Siden fulgte konkurrenten med HB-butikkerne. Og en aftale med Muzak Corporation om egentlige muzakprogrammer.

“Det blev til meget muzak – og mange båndafspillere, der gik ned i ny og næ, så vi havde reparatører kørende rundt i landet. Vi ville gerne distribuere muzakken over telefonnettet, men på dét tidspunkt havde Danmarks Radio monopol på al udsendelse af lyd i landet. Jeg spurgte DR’s konstituerede generaldirektør, som havde været bassist i mit band, om vi kunne få dispensation til et forsøg. Og det fik vi – og arbejdede efterfølgende med at få så mange telefonforbindelser ud til de enkelte steder, så lyden blev bedre,” siger Bent Fabricius-Bjerre.

Denne distribution fik forretningen til at bugne: Ikke kun detailkæder, men også lufthavne, hoteller, elevatorer, hospitaler etc. kom med. Over 2.000 abonnenter, hvis muzak dagligt nåede ørerne hos over 1 mio. danskere.

I selvbiografen “Tanker ved tangenterne” fra 2006 reflekterer Bent Fabricius-Bjerre over muzakken:

“Set i bakspejlet har vi nok været for dygtige med vores markedsføring. Det blev for meget til sidst. Man kunne dårligt opholde sig et sted, hvor der ikke kom den samme musik.”

Særlig stor var muzak-modstandernes bevægelse ikke, men myreflittig – og da HB, det nuværende FDB, bøjede sig for stemningen og annullerede kontrakten, trak det tæppet væk under muzak-forretningen, og Metronome måtte opsige kontrakten med The Muzak Corporation.