Flere og flere modefirmaer kan se en værdi i at lave samarbejdsaftaler med bloggere som en del af markedsføringsindsatsen.
De mest populære bloggere har omkring 100.000 unikke læsere om måneden og derfor lader bloggere sig ikke længere spise af med blot at få gratis tøj mod at omtale produktet.
Bestseller-koncernen er en af de virksomheder, der har lavet aftaler med bloggere, der passer til det enkelte brand.
”Blogging er vanvittig vigtigt for os, for det er her, der sker en udvikling. Derfor er det også vigtigt at følge med, for vi kan se, at det giver god eksponering. Bloggerne skriver om rigtig mange ting, og de har en særlig evne til at sammensætte Vilas tøj med andre mærker. På den måde giver det ideer og inspiration til læserne som i sidste ende kan betyde øget salg af særlige styles”, siger marketingkoordinator for Vila, Stine Jørgensen til Jyllands-Posten.
Hos skoproducenten Bianco er brugen af bloggere blevet en naturlig del af PR-strategien. Samarbejdet er det blevet til meget mere end enkelte sponsorerede indlæg og konkurrencer.
I foråret lancerede Bianco således en særlig hylde i deres butikker med sko stemplet ’bloggers favorite’
Her havde en månedlig blogger udvalgt sine favoritter i Biancos kollektion og via massiv reklame på både hjemmeside og i butikker, blev kunder opfordret til at gå ind på månedens blog og stemme på sin favorit. Vinderen fik et gavekort på 1.000 kroner.
”Vi rammer målgruppen 100 procent, når vi gør brug af bloggere, så selvfølgelig har vi taget mediet til os. Blogs er et fantastisk medie og det er et rigtig godt supplement til f.eks. annoncer i magasiner. Når vi har så mange forskellige styles, som vi har, så er er blogs et spændende medie til at vise et større udvalg af produkter i”, siger marketingchef for Bianco, Jette Garnæs (Jyllands-Posten Karriere, Søndag, p. 4-5).
Danskerne er fucking venlige – og deler det gerne på Facebook
Danskerne er vilde med at gøre gode gerninger og fortælle om dem på Facebook.
På det sociale medie opstår der flere og flere grupper, hvor man enten kan gøre gode gerninger, læse om dem eller selv fortælle om de gode gerninger man har gjort.
En af de nye grupper er ’Gratis ting København’, hvor flere end 1000 danskere gerne vil give deres ejendele nye hjem.
En anden gruppe er ’Fucking Flink’, hvor over 36.000 deler videoklips og fortællinger om gode gerninger. En gruppe, som reklamemanden Lars AP oprettede i forbindelse med sin bogudgivelse for et par år siden med samme navn.
Anne Glad, direktør i reklamebureauet Envision, mener, at det at gøre gode gerninger hænger sammen med, at vi bevæger os væk fra en ’brug og smid væk’-kultur til en ’brug og giv væk’-kultur på grund af krisen.
Samtidig giver det os noget meningsfyldt at hjælpe andre, mener Anne Glad og siger samtidig, at en væsentlig del af det at gøre gode gerninger er at modtage anerkendelse for dem.
Og det er helt i orden at fortælle om sine gode gerninger, mener Lars AP:
”Efter ti år i 00’erne, hvor vi var styret af en ’what’s in it for me’-mentalitet, så er det vigtigt, at vi beviser, at vi er i stand til at gøre noget for andre. Når jeg gør noget godt, må alle gerne få det at vide. Tænk , hvis min handling kan inspirere andre til mere omtanke”.
Og de sociale medier er geniale til at sprede de positive historier, hvor vi alle kan sætte os og høre eller fortælle, siger Lars AP til Berlingske (Berlingske Fri, lørdag, p. 12-13).
Prisstigninger giver illoyale bank-kunder
Bankernes prisstigninger gør kunderne illoyale og får dem til at fokusere mere på pris end på relationen til banken.
Samtidig føler kunderne ikke, at deres behov bliver dækket. Det viser en undersøgelse fra Relation-Lab. I 2008 mente 75 procent af bankkunderne, at banken opfyldte deres behov. I dag er tallet nede på 53 procent.
”Bankerne vil opleve, at der opstår en øget illoyalitet hos kunder. Det skyldes, at de ikke giver en modydelse retur for deres prisforhøjelser. Derfor bliver kundernes behov ikke dækket – og de reagerer med en forøget prisfølsomhed, som er negativ for bankernes muligheder for at tjene penge, siger Charlotte Wandorf, direktør i Relation-Lab, til Børsen.
Danske Bank er den eneste bank, der gøre noget ved det skisma. Banken har besluttet at bruge risikoen og engagementets størrelse som et afgørende parameter for en prisstigning. Det kommer kunder med god økonomi og lav risiko til gode, mens andre skal betale lidt mere, siger Tonny Thierry Andersen.
Hverken Nordea eller de øvrige banker vil ændre på, at alle får de samme prisstigninger og det undrer John Norden fra Mybanker:
”Det er jo overraskende, at de andre ikke gør det. For det giver jo mening, at den største kredit risiko også betaler”(Berlingske Business, p. 4).
Teenagere elsker tv, altimens de er online
Mange eksperter har troet, at de unge ville droppe TV og fokusere på de sociale medier i stedet for. Men faktisk elsker teenagere at se tv. De gør det bare samtidig med, at de er på enten computer’en, tablet’en eller smartphonen, hvor de samtidig med fjernsynskigningen, tjekker e-mail, Facebook og Twitter.
Derfor har de toneangivende TV-producenter ifølge Helen Cooper fra det internationale analysebureau K7 Media, ændret strategi så de bruger mange flere muskler på de sociale medier.
Et eksempel er det amerikanske datingprogram ’Ready for Love’, der er skudt i gang på Twitter og Facebook, hvor man kan tjekke sæsonens udvalgte ungkarle ud og anmode om en date (Berlingske, p. 18).
Branchefolk i medierne
Medlemmerne af cykelteamet og netværksgruppen Gruppo Compatto skal deltage i Danmarks længste motionscykelløb fra Aarhus til København.
Ideen fik Simon Hertz, der er direktør og partner i reklamebureauet Sunrise, sammen med Lise Holt Olesen, der er direktør hos Unik Human Resources, der begge er cykelentusiaster og så et potentiale i at kombinere sport og netværk.
I gruppen deltager 24 erhvervsledere (Berlingske Politiko, p. 6).
Lars Bastholm, kreativ direktør for reklamebureauet Cheil i New York, fortæller om sit arbejdsliv i New York i Jyllands-Posten.
Bl.a. fortæller han, at han opfordrer sine medarbejdere til at få inspiration ved at gå en tur, lave mad eller noget helt tredje, selvom det på Manhattan er mere normalt at blive på kontoret 16 timer i træk i håb om at få succes og for at tjene penge til at have råd til at bo på Manhattan.
Han ser dog en tendens til, at flere og flere står af ræset og selv tager kontrol over tilværelsen.
”Netop nu ser jeg stadig flere kolleger og bekendte sige deres faste job op for at specialisere sig på et område og sælge deres ekspertise til forskellige aftagere på projektbasis i typisk nogle måneder af gangen. Andre tager ud at rejse et halvt år, inden de står på karrieren igen” (Jyllands-Posten Karriere, Søndag, p.6).
