Virksomhederne overser mulighederne i at markedsføre sig på LinkedIn og det kan endda gøres uden at tage en krone op af lommen.
Det mener, Nicolai Hæggelin, der er medstifter af Digital Works, som hjælper virksomheder og organisationer med at arbejde professionelt med de digitale medier.
”Virksomheder kan opnå stærke fordele ved at arbejde med for eksempel virksomhedsprofilen på LinkedIn. Her kan virksomheden profilere medarbejdere og produkter samt poste pressemeddelelser, siger Nicolai Hæggelin og fortsætter:
”LinkedIn giver en fantastisk mulighed for at drive et professionelt netværk, skabe værdi for virksomheden gennem artikler, rapporter, grupper og invitationer. Der er meget lidt støj på LinkedIn i forhold til andre sociale medier.”
Som eksempel på mangel på støj giver Nicolai Hæggelin, at han selv har 1000 connections på LinkedIn, og i maj måned modtog han kun 8 ’beskeder’.
Samtidig skaber en besked fra en ’connection’ på LinkedIn stor værdi, fordi man selv har accepteret, at han eller virksomheden er en del af ens netværk, siger stifteren af Digital Works.
Ifølge Nicolai Hæggelin er der ca. 900.000 erhvervsaktive danskere på LinkedIn og det behøver ikke at koste penge at få kontakt til dem.
Mulighederne har Nicolai Hæggelin sammen med Charlotte Østergaard Jørgensen beskrevet i bogen ’Arbejd professionelt med LinkedIn – uden det koster penge’.
”Bogen afspejler den måde vi selv arbejder med LinkedIn”, siger Nicolai Hæggelin. Digital Works har ifølge forfatteren Danmarks største gruppe på LinkedIn inden for digitalt salg og marketing
Bogen udkommer til september og er ifølge forfatterne ’Danmarks første LinkedIn-bog for virksomheder”
Bestil gratis uddrag af bogen her