Branchefolk i medierne

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Læs om Frederik Preisler samt adm.dir for Burson Marsteller, Kim Larsen udtale sig om Johanne Schmidt-Nielsens karisma og Mette Frederiksen, der gør klar til en rolle som socialdemokratisk leder.

I en politiker-måling kommer Johanne Schmidt-Nielsen ud som den mest karismatiske politiker.

På spørgsmålet om, hvad det er hun kan, svarer Frederik Preisler, direktør og partner i reklamebureauet Mensch:

”Hun kan jo det hele. Og så er hun oven i købet ung og ser godt ud. Det må være forbandet for alle de andre. Hun bevæger sig lige på grænsen, men hun lykkes med at være indigneret og få danskerne til at tro, at hun virkelig er det”.

Mette Frederiksen er til gengæld den, der kommer samlet bedst ud af undersøgelsen med en 4. plads på karismaindekset og en 6. plads på troværdighedsindekset.

Ifølge Kim Larsen, adm.dir. i pr-bureauet Burson-Marsteller er hun den, der kommer tættest på at have det hele:

”Det viser, at Mette Frederiksen er begyndt at arbejde mere med sit udtryk, især hvad angår troværdigheden, som er vokset over det seneste år. Det passer fint med, at flere vurderer, at hun er ved at køre sig selv i stilling som en fremtidig socialdemokratisk leder”  (Berlingske Politico).

Kom og diskutér virkelighedens Don Draper

En lille servicemeddelelse fra Berlingskes kultur-sektion i fredags:

 ”Kernefamilien og den klassiske 50’er idyl sælger på ny i reklamer og TV.

Kristian Handberg, forsker i retro- og erindringskultur ser på den ironisk-nostalgiske 1950’er trend fra ’Mad Men’, der bruger fortiden som spejl for nutiden og forsøger at svare på, hvorfor vi tiltrækkes så meget af perioden. Samtidig diskuteres virkelighedens Don Draper.

Hør med i Langelinie Pavillonen den 13. september kl. 19.30-21.30″.