Brandhouse opruster på content produktion

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bureauet har hentet dansk producer med en karriere i New York og London til at lede en ny afdeling.

Små film i større antal, der kan sikre synlighed og dynamik i den digitale verden er et område i vækst. Og det investerer Brandhouse nu i med oprettelsen af en ny afdeling.

Det har været undervejs i nogle måneder, og bureauet har allerede stået bag 30 Interflora-film med fokus på vin og øl. Nu har man så fundet en person til at stå i spidsen for satsningen, og dermed bliver det til en afdeling med fire mand.

Der er tale om Tobias Møllenbach (29), der med titel af Head of Content Production kommer til at indgå i bureauets ledergruppe.

Tobias Møllenbach har arbejdet 5 år i New York og 2 år i London – blandt andet for MRY og DigitasLBi. Han har blandt andet rådgivet og produceret digitalt content for Sony, FCUK, Barclays, Skype, Carlsberg, Speedo og Puma.

”Vi har været heldige, at Tobias var klar til at vende hjem til Danmark og Brandhouse. Han har et fantastisk øje for den gode historie og for hvad forbrugerne interesserer sig for – og så har han en unik forståelse for, hvordan de historier skal foldes ud på digitale platforme,” siger kreativ direktør, Mikkel Elung, og fortsætter:

”Vores content teams arbejder allerede integreret med vores kreative teams og vores PR-teams, men med Tobias har vi fået en ekstra muskel.”

Hans showreel kan ses her