Det store digitale bureau Pentia skifter ledelse.
Pentias CEO gennem 15 år, Thomas Albert – der sammen med fire andre dataloger, grundlagde virksomheden i 1998 – overlader ledelsen til nye kræfter.
Det er to partnere – nuværende COO, Jakob Stampe, og CSO, Christian Ruud – der bliver det nye ledelsesteam.
Jakob Stampe får titel af CEO, og Christian Ruud får rollen som CCO (kommerciel direktør).
Thomas Albert siger om det nye team:
”Jakob Stampes force er at skabe stærke interne rammer og metoder for vores efterhånden komplekse organisation, mens Christian Ruuds styrke er at drive og realisere Pentias eksterne strategi samt at sørge for Pentias positionering i markedet og udvikling af kunderelationer.
Thomas Albert vil fremover indtage en mere overordnet rolle som bestyrelsesformand for Pentia, der har rundet 90 medarbejdere, og han vil fortsat være en aktiv del af partnergruppen.
Organisationsændringen træder i kraft pr. 1. juni 2016.
Jakob Stampe (t.v.) bliver nye CEO. Christian Ruud (t.h.) bliver ny CCO. I midten Thomas Albert, som fremover indtager den mere tilbagetrukne rolle som arbejdende bestyrelsesformand.