Bureau definerer sig selv efter 13 år

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Design og konsulentbureau har efter 13 års virke, fået defineret hvem de selv er.

Design- og konsulentbureauet MOEF har – efter at have eksisteret siden 2001 – endelig fået sat ord på, hvem de egentlig er, hvad de kan og hvordan de gør det.

MOEF – der oprindeligt stod for Model & Effekt Fabrikken – blev en del af Toms reklamekampagne, hvor bl.a. Søren Fauli var klædt ud som en kæmpe chokoladeskildpadde.

Den reklamekampagne førte efterfølgende til mange gode opgaver, men det er først for nylig, at stifterne – der kom fra Egmont og brændte for animation og design af rekvisitter, fik sat sig ned for at definere, hvilket bureau de egentlig er.

Bureauet er specialister i at visualisere ting, blandt andet via 3D, men kunderne havde svært ved at finde ud af, hvad MOEF kunne.

”Det har været noget af en roller coaster. Det var faktisk først for to år siden, at der kom helt ro på situationen. Da fik vi nemlig klarlagt, hvordan vi i praksis arbejder med processer. Det bruge vi et år på at arbejde os frem til”, siger en af de fire partnere, Kristoffer Kelstrup, til Berlingske.

Invent, design, create blev de tre ord, som bureauet nu arbejder ud fra. Invent dækker over en idefase, hvor det fastslås, hvor og hvad en kundes behov er.

Design dækker over den konkretisering, der ofte er brug for i form af tegninger eller model.

Create dækker over færdige præsentation.

Ifølge Kristoffer Keilstrup var det vigtigt at få defineret bureauets styrker.

”Vores berettigelse er grundlæggende, at vi kan tilpasse os de forskellige kunder. Vi kan gå ind og assistere på enkelte og forskellige faser i et projekt – andre gange er vi med i hele processen.

Berlingske Business, p. 14-15.