Toldbodgade 49B. Zupa ligger på en af landets mest celebre adresser, og jeg ankommer til bureauet under et minut efter, at jeg har krydset Amalienborg Slotsplads, hvor kongefamilien har til huse.
Hvis du ikke lige har opdateret dit royale roadmap for nylig, kan du på nedenstående luftfoto se præcis, hvor 28 mand store Zupa ligger.
Jeg har en aftale med Zupas CEO, Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, om at blive vist rundt i bureauets gemakker, så jeg selv og andre udenforstående, kan blive klogere på, hvad der gemmer sig bag de fire bogstaver, som udgør bureauet på skrift.
Her nedenfor kan du se dagens rundviser fanget af kameraet i Zupa-kontormiljøets centrum. De to langborde som Peter Pablo Sommerfelt-Venegas står ved, kommer vi tilbage til senere i denne debuterende bureau-safari.
Zupa flyttede ind i lokalerne i hjertet af København i 2015 umiddelbart efter, at de brød op med Recommended.
Petter Pablo Sommerfelt-Venegas fortæller, hvorfor valget faldt på matriklen på 900 kvm -fordelt på tre etager:
“Vi var rundt og se på en masse forskellige steder, og det var dette, der bedst faldt i vores smag. Vi fik tilbudt en god leje i forhold til adressen og kvadratmetrene – og fik lov til at lave det lige sådan som vi ville have det”.
Han fortsætter:
“Og så spillede det faktisk også ind, at vi har en meget sød udlejer, der hedder Ole Finnsen. Han er en god mand, og bygningen som vi ligger i har været i hans familie i fire generationer. Faktisk er lokalerne en del af en gammel silo, og strømmen vi bruger kommer dels fra solceller på taget og dels fra en lille vindmøllefarm i Tyskland.”
Det første lokale som Petter Pablo Sommerfelt-Venegas leder mig ind i er bureauets socialt samlende kantine, som du kan se her nedenfor:
På Zupa kalder man medarbejderne for Zupanesere og grundlæggende lader det til, at man er stolte af foretagendet, for bureauets navn figurer rundt omkring i lokalerne på alle mulige og umulige måder.
Zupas talismand er en ko, der ligger og græsser ved siden af en overdimensioneret ‘diskonosse’. Eller spejlkugle om du vil.
Hvorfor bureauets kærlighed lige blev kastet på en ko, er Peter Pablo lidt usikker på, men den er et bureau-ikon, som man ikke kan komme uden om. Og lidt historie bag ko-ikonet kan han da huske:
“Koen er måske nok det ældste medlem af Zupa. Det gamle sted vi boede var der faktisk to køer; en der stod op og den her der lå ned. Den der stod op, blev slidt ned, fordi folk altid skulle ride på den. Men den tilbageværende ko betyder meget for os, den hører bare til.”
Efter et have set bureauets imponerende halvcirkelformede chiller-sofa, bliver jeg vist ind i et mødelokale, hvor udsigten pludselig bliver meget mondæn.
Her først sofaen til selvsyn:
Fra mødelokalets vindues-indrammede endevæg møder der mig et syn, som ville få en royalist til at tabe det seneste nummer af Billed-Bladet. Foran mig troner bagsiden af intet mindre end Amalienborg nemlig frem for mine øjne.
Petter Pablo Sommerfelt-Venegas fortæller små-stolt:
“Ja, de royale er vores naboer, og vi er gladeligt vidner til deres dagligdag. Herfra kan vi se prinse-børnene løbe rundt i haven og kronprinsen, der står og skyder med bue og pil.”
Han tiføjer:
“Om sommeren har prinserne legeaftaler. Så kommer der mere eller mindre hele børnehaver ind i haven og spiller fodbold. Man må sige, at der er meget liv derinde. Noget der også er populært er prinsernes trampolin. Den har vi sågar set kronprinsesse Mary hoppe på”.
Her i vintertiden er der næsten frit udsyn til de royale fra Zupa. Om sommeren besværliggør blade på træerne dog udsynet, fortæller Petter Pablo Sommerfelt-Venegas.
Efter den imponerende royale udsigt bliver jeg ført ind i i et rum, som næsten kunne have været med i en Kubrick film. Det fremstår meget rent, tjekket og minimalistisk.
Der dog også en særlig historie bag netop dette rum, fortæller Petter Pablo Sommerfelt-Venegas:
“Dette rum opstod, da vi gav vores gode kollega Klaus Riisager frie tøjler til at lave et rum præcis, som han ville have det. Han er en en sjælden begavelse, der også bygger teaterscener og komponerer musik ved siden af, at han har arbejdet for os i mange år. Han er vores handyman.”
Petter Pablo Sommerfelt-Venegas tilføjer:
“Det er også herinde, at vi ser landskampe – så vi glæder os til sommer”.
I det specialdesignede rum står bureaunavnet Zupa på væggen på en lidt kryptisk facon:
Petter Pablo Sommerfelt-Venegas fortæller om en af grundene til, at der står Zupa over det hele:
“På et tidspunkt gav vi alle de kreative, der havde lyst, til at komme med deres bud på en fortolkning af Zupa. Og nu kan man så finde de forskelllige bud rundt om på bureauet”.
Zupa er fordelt på tre etager. Mellem 1. og 2. etage er der en pittoresk vindeltrappe, der dog ikke får lov til at forblive sort ganske længe.
“Mit næste projekt er, at vi skal have malet den her trappe i alle mulige farver. Det tror jeg bliver ret flot. Tror du ikke også?”, spørger Petter Pablo Sommerfelt-Venegas belevent.
Det tror jeg.
Efter at vi har besejret vindeltrappen, rammer vi et klassisk kontormiljø, hvor to flanker er adskilt i midten af et højbord.
PÅ vores højre side sidder tekstforfatteren Lotte Refnov, der kalder sig selv ‘en gammel bureau-dinosaur. Hende falder vi i snak med.
Det viser sig at Lotte også har et mere flatterende øgenavn på Zupa, nemlig slikmor.
På hendes bord står, ligger og flyder en imponerende samling slik i alle mulige afskygninger.
Lotte Refnov fortæller:
”Det her er en ældgammel tradition for Zupa, at når man er ude at rejse, så skal man have sjovt slik med hjem. Det er ikke det hele, der er så populært, men det er meget dekorativt. Det meste smager lidt mærkeligt”.
Nær man kigger nærmere på slikket på Lottes bord opdager man hurtigt, at det er ikke er det, der ligger på hylderne i ens lokale bland-selv butik.
Lyset reflekterer lidt uheldigt i indpakningen. Men den regnbuefarvede pakke er en vaskeægte GayBar købt på en Zupa-medarbejders udenlandsrejse.
Zupas B-punkt
På alle kommende bureau-safarier vil vi bede rundviseren, i dette tilfælde Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, om at kåre 1-2 steder til at være bureaets B-punkt. Altså der hvor det sker. Hvor inspirationen kommer fra, er du fri til selv at fantasere lidt om.
For Petter Pablo er sagen klar. Han udvælger bureauets langbord på 2. etage til at være B-punkt med følgende begrundelse:
“Højbordet er nok det bedste sted på bureauet. Det er her vi får fredags-øl og fredags-slik, snakker og hygger. Ja, højbordet er helt sikkert vores B-punkt”.
Petter Pablo Sommerfelt-Venegas står med Bureabiz’ B, som illustrerer udvalgte B-punkter, som er de mest vigtige steder på bureaet.
Efter en lille tour bland hårdtarbejdende Zupanesere i det tilstødende kontor, kommer Petter Pablo i tanke om endnu et B-punkt på bureauet – og den kop kaffe som han lovede mig tidligere på bureau-safarien. Han iler mod køkkenet på 2. etage, og jeg følger i hans fodspor.
“Der vi boede før, var der ingenting, der mindede om en café i nærheden. Så vi købte en ordentlig kaffemaskine, som vi har haft i mange mange år siden. Og vi har faktisk en barista i huset… eller han er ikke en rigtig barista, men han har øvet sig på maskinen, og han er på den måde blevet overordentlig god til at lave kaffe”, fortæller Peter Pablo, inden han går i gang med selv at brygge en kop kaffe til mig.
Petter Pablo Sommerfelt-Venegas foran Zupas andet B-punkt. kaffemaskinen som alle Zupaneserne flokkes ved.
Når man zoomer nærmere ind på bureauets kaffemaskine kan man godt se at det er godt kram.
Efter en møjsommelig proces er Peter Pablo Sommerfelt-Venegas klar med min kop med kaffe, som jeg ydmygt tager imod. Det er ikke hver dag, at man får serveret hjemmebryg af en CEO.
Her kan du se Petter Pablos kaffe-præstation:
Umiddelbart smager kaffen udemærket, og jeg må rose min rundviser.
Men Petter Pablo Sommerfelt-Venegas vil have det anderledes – og trækker en trumf ud af ærmet.
“Jeg bliver altså nød til at få Marco til at lave en kop til dig, også. Han er et kaffe-geni. Vi kalder ham barista og.. altså, han laver en bemærkelsesværdig god kop kaffe.”
Marco Matkovic, der arbejder som digital producer, bliver hidkaldt og går i gang sin selvlærte kaffe-metier. Han har tydeligvis ikke noget imod at være en brygge-hest, når begejstringen for hans kaffe-kundskaber er så stor.
Under processen fortæller Marco Matkovic, hvorfor hans kaffe er bedre end ‘chefens’.
“Hans (Petter Pablo, red) kaffe er tyk på toppen og vandet i bunden. Det der er hemmeligheden bag den gode kop kaffe er, at mælken skal virke som flydende maling, som den du køber nede i Sadolin. Og så skal mælken hældes i kaffen fra en højde, der gør, at den blander sig med al kaffen, fordi der er kraft på.”
Her er resultatet af Marco Matkovic uanstrengte kaffe-anstrengelser.
Jeg får serveret kaffekop nummer 2, og jeg tænker umiddelbart ikke, at der vil være den store forskel i forhold til den første kop, som jeg fik. Men jeg tager fejl. For her er tale om en ren kaffe-åbenbaring.
Marco Matkovics bryg er muligvis den bedste kop kaffe, som jeg nogensinde har fået. Eller også var Peter Pablos en af de dårligste kopper og kontrasten derfor større. Det vil jeg lade være uvist..
Men som jeg slubrer kaffen i mig, ikke ulig en kat der smovser mælk, kigger jeg på klokken og indser at min audiens hos Zupa er ved at rinde ud.
Med et mindre koffein-chok i bagagen, og en masse billeder på nethinde og telefon, siger jeg pænt farvel til min gode guide Peter Pablo Sommerfelt-Venegas og fyrer en habil vinker af til receptionist Cecilie Anderberg, som er det sidste, som jeg ser af Zupa på denne vinterdag.
