Bureau skal markedsføre tre brands i Norden

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Den første opgave for mediebureauet er at skabe trafik til et tabubelagt emne på børne-området.

Mindshare skal hjælpe med at markedsføre en lille håndfuld brands på det nordiske marked.

Det drejer sig om DryNites, Huggies Little Swimmers og Kleenex.

Det er Kimberly-Clark, der står bag de tre brands, men det er firmaet Retail Partner Danmark, der varetager salg og markedsføring af de ovennævnte produkter.

Første opgave for Mindshare er en mediestrategi for et tabulagt emne som børneinkontinens.

Forældre, hvis børn tisser i sengen om natten, søger typisk information på nettet, og derfor har Mindshare valgt at kombinere search og display med henblik på at få forældrene til at bestille en vareprøve på nettet.

Blandt andet vil netdoktor.dk være et af de steder, man vil købe display-annoncer, siger Henrik Kraglund, der er kontaktdirektør hos Mindshare.

Udover Danmark, skal Mindshare også stå for mediestrategi for de samme produkter i Sverige, Norge og Finland.