Bureau tager navn efter stærke kommunikationsprofiler

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Oxymoron blev stiftet i 2018 af Kresten Schultz Jørgensen, og i 2021 blev Peter Goll partner. Nu tager bureauet navn efter de to, samtidig med at ejerkredsen udvides. Peter Goll bliver ny adm. direktør.

I foråret 2021 blev Peter Goll partner i Kresten Schultz Jørgensens kommunikationsbureau, Oxymoron.

Nu får bureauet, der blev stiftet i navn efter både Kresten Schultz Jørgensen og Peter Goll, som bl.a. har en baggrund hos Geelmuyden Kiese, Falck og som særlig politisk rådgiver.

Schultz J & Goll bliver det nye navn, og Kresten Schultz Jørgensen indtræder fremover i rollen som arbejdende bestyrelsesformand, mens Peter Goll bliver adm. direktør.

Samtidig udvides partnerkredsen med Louise Helstrup Guldager, der har været PR-chef de seneste tre år. Med sin indtræden i ledelsen skal hun udvikle udover PR også udvikle forretningsområdet kriserådgivning.

Yderligere to indtræder i den daglige drift. Det er Cirkeline Buron og Paulina Nielsen, der bliver forfremmet til henholdsvis director of organizational development og director of operations.

Oxymoron har vækstet kraftigt de senere år. Ifølge Peter Goll har man haft 50 pct. vækst for andet år i træk, og ifølge Bureaubiz’ Bureautrends er bruttoavancen øget med 69,1 pct. i seneste regnskabsår (2021).

Ny identitet
I forlængelse af det nye navn, får bureauet en ny identitet, som designbureauet AM Copenhagen står bag.

Schultz J & Goll består pt. af 15 rådgivere og i alt flere godt 20 medarbejdere og tilknyttede.