Bureaubiz: Den er go’ nok

Peter Engholm
25@mail.dk

Hanne Schmidts ”Den ville jeg ønske, jeg havde lavet” var for god til at være sand … troede vi, og kaldte dialogen fiktion. Men beretningen var for god OG sand. Bureaubiz er flov og gi’r Hanne de autentiske rammer, hun har krav på.

Hanne Schmidt, AD og Partner i Propaganda McCann: Den ville jeg ønske, jeg havde lavet.

“Jeg tror sgu, jeg skifter Bank,” sagde min veninde Hanne D til mig.

“Jeg er vild med de der reklamer for Danske Bank … er det dig, der har lavet dem?”

I et splitsekund overvejede jeg, om jeg på nogen mulig måde kunne tage æren, for jeg var nemlig helt enig. Reklamerne for Danske Bank var noget særligt. Faktisk følte jeg, at de i stil og tone talte så direkte til mig, at det på en måde var mig, der havde lavet dem. Eller burde have været.

“Njej, ikke rigtigt”, sagde jeg, hvilket jo ikke var et helt præcist dementi, som det selvfølgelig burde have været.

“Men de er jo ikke særligt bankagtige”, forsøgte jeg spagt at så tvivl.

“Nej, lige netop”, svarede Hanne D. “De går imod tidsånden, som kræver af mig, at jeg skal bekende mig til kun én ting. Danske Bank, Reklamefilmene og jeg kan rumme to indlysende tanker i hovedet på én gang. Det går i mellemgulvet på mig. Det kører lige uden om hjernen og i mellemgulvet på mig. Danske Bank viser kompetence på en helt indlysende afslappet, cool, overlegen og begavet måde. Det er et selskab, jeg gerne vil være en del af!”

“Men payoffen, “Gør det du er bedst til – det gør vi” … hvad synes du om det?”

“Aner det ikke – den havde jeg helt glemt. Er det ikke ligegyldigt?

“Joh – men det er jo det, filmene handler om …”

“Hold nu op. Kan du ikke bare anerkende mellemgulvet? Jeg kan lide de film. De gør noget ved mig. De virker levende engageret i det samfund, pengene skal virke i. Det er sgu i orden. Og smukt i øvrigt. Somme tider kan jeg simpelthen få lyst til at spille reklamefilmene en gang mere for den æstetiske oplevelse … det sker ikke så tit i reklameblokken, skulle jeg hilse at sige. Nu skal jeg altså lige skrive ned, at jeg skal huske at skifte bank!”

“Men det er altså ikke dig, der har lavet reklamerne, kan jeg forstå?” Hun noterede ned på en huskeblok, mens hun talte.

“Næh”. Det måtte jeg indrømme – alt andet ville bare blive opdaget.

Men jeg ville ønske, jeg havde.