Fordyb dig i Storyclash her.
Noise PR er det danske bureau, der i august måned har opnået langt flest interaktioner på de sociale medier. Med 3.718 interaktioner distancerer Noise PR sig drastisk fra resten af den danske bureauverden. Nummer to på listen, SPACE10, opnåede 2.728 interaktioner.
LinkedIn egner sig til B2B
For Bureauet No Zebra, der har kontor i både København og Aarhus, spiller de sociale medier en væsentlig rolle i deres strategi for kommunikation og marketing.
”Vi har god effekt af særlig LinkedIn, Facebook og Instagram til at understøtte aktiviteter og mål. LinkedIn vinder i høj grad på organisk rækkevidde, mens Facebook og Instagram – sammen med Google Ads – stadig er foran, hvad angår effektiv online-annoncering,” siger Andreas G. Jensby, der er Communications & Marketing Manager i No Zebra.
Fordyb dig i Storyclash her.
Udover Facebook benytter No Zebra LinkedIn i stor stil, da dette medie fortsat er relativt ”renset” for kattevideoer, shitstorms og ligegyldigheder.
”I B2B-sammenhæng giver LinkedIn rigtig god mening, og vi er til stede både som virksomhed, men også i høj grad som individuelle personer/eksperter. Vi har 50 skarpe digitale hjerner og et rigtig højt vidensniveau i huset, og den viden bruger vi en del krudt på at dele med omverdenen. Derudover er lysten til at interagere på SoMe typisk højere med personer end med brands,” siger Andreas G. Jensby.
Tallene fra Storyclash viser, at No Zebra ikke har haft samme interaktionsniveau på Instagram som på Facebook i august måned. Men det betyder ikke, at bureauet ikke satser Instagram som kommunikationsplatform.
”Vi benytter faktisk Instagram en del, men mest til annoncering. I takt med at vi som bureau vokser i størrelse, har vi været i gang med at gentænke vores brug og formål af Instagram. Derfor har der været lidt mindre aktivitet den vej end normalt. Men jo, både i forhold til kunder og kommende medarbejdere giver Instagram fin mening,” fortæller Andreas G. Jensby fra No Zebra.
Fakta:
Bureaubiz og Storyclash har foretaget en SoMe-ranking af danske bureauers perfomance på de sociale medier. Rankingen inkluderer de bureauer, der er med i Bureaurapporten. I denne måned har vi valgt at kigge nærmere på ”interaktioner”.
Interaktioner kan være likes, dislikes, delinger, kommentarer, reaktioner og retweets.
I undersøgelsen indgår Facebook, Twitter, Instagram og Youtube.
LinkedIn er ikke en del af den pulje af SoMe-sites som Storyclash kan monitorere, ligesom det udelukkende er opslag og ikke annoncering.