Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk
Foto: Istock

Bør bureauer droppe kunder med tilknytning til Rusland? Hvis man skal følge folkestemningen, så er svaret Ja. Men for tre danske bureauledere er det mere nuanceret. Læs med her.

Rigtige beslutninger er ikke altid lette. Eller jo: Ruslands krig mod Ukraine gør det let for danskere at droppe al russisk samarbejde. Særlig let, hvis beslutningen træffes på andres vegne. Men er beslutningerne også lette at træffe som bureauleder? Her er tre chefers overvejelser og beslutninger:

Jens F. Kofoed, CEO i First Chair Group:

”Det er mere kompliceret end som så. Der er mange hensyn at tage. For bureauerne handler det i bund og grund om man har råd til at være idealistisk. Det kan være rigtigt på kort sigt at fortsætte sit samarbejde med russiske virksomheder eller danske virksomheder, der insisterer på at fortsætte deres aktiviteter i Rusland, men det kan være farligt på den lange bane, hvis krigen trækker ud. Hovedet på sømmet, så handler det om at have en fyldt ordrebog, så jeg tror ikke, at en bureaudirektør generelt vil sige nej til en opgave fra en virksomhed, der handler med Rusland.”

Jens F. Kofoed fortsætter:

“Samtidig tror jeg ikke, at bureauer – måske med undtagelse af de helt store og kendte – vil få tærsk for at arbejde for virksomheder, der er i Rusland. Jeg tror simpelt hen ikke det vil påkalde sig opmærksomhed.”

I First Chair Group har man arbejdet med et af Europas største energiprojekter med russiske rødder, men projektet var færdigt umiddelbart inden krigen startede, så problemet om man skulle fortsætte med kunden løste sig selv. Men Jens F. Kofoed er melder ærligt omkring, hvad han havde gjort, hvis det ikke havde været tilfældet:

”Vi har været så ’heldige’, at den ene kunde med russiske rødder, vi havde, selv opsagde samarbejdet, før krigen begyndte. Vi nåede derfor ikke selv at træffe en beslutning om samarbejdet, men pilen ville måske nok have trukket i den retning, også selvom det var en kunde, der lagde en del forretning hos os hver måned. Nu kom kunden os som sagt i forkøbet. Vil vi så arbejde for dem igen, hvis det bliver aktuelt? Det vil jeg ikke afvise, det afhænger af situationen. Den tidligere kunde er efter dagens standarder ikke en decideret ”grøn” spiller på energimarkedet, og vi ville da meget hellere arbejde for klimavenlig kunde, men du har altså to hensyn: En barsk virkelighed, hvor du skal tjene penge – og en bedre verden. Den realisme og idealisme skal du balancere i. Og du skal have råd til at være idealist. Eller sagt på en anden måde: Du skal være velhavende nok til at have holdninger.”


Jens F. Kofoed, CEO i First Chair Group, der består reklamebureauet Envision, digitalbureauet Gorm Agency, PR-bureauet Harbinger Public Relations, eventbureauet Rodkjær Event, rekrutteringsbureauet Unique Human Capital og konsulentvirksomhederne A2 og Pluss Leadership.

Inddeler kunder i rød, gul og grøn
Hos Dentsu har man som international gruppe selv trukket sig ud af alle aktiviteter i Rusland ligesom flere andre internationale bureaugrupper har gjort.

Men i forhold til samarbejdspartnere, som har aktiviteter i eller ejerforhold med Rusland, bliver det straks mere komplekst, siger CEO for Dentsu Danmark, Ulrik Petersen og stiller retorisk en række spørgsmål:

”Hvor skal man trække grænsen? Er det ejerforholdet, og hvor mange procent skal det så udgøre? Hvad med andre brændpunkter i verden udover Rusland? Hvad med Mellemøsten og Kina? Skal vi trække os ud af Qatar? Og hvad med menneskerettigheder? ”

Som spørgsmålene antyder, kan der være forskellige holdninger til, hvor man trækker grænsen. Det har man hos Dentsu løst ved at indføre en trafiklys-ordning.

”Så længe noget ikke er ulovligt, kan det kan være rigtig svært at blive enige om, hvor grænsen går, og derfor har vi internt udviklet et trafiklys til vores kunder. Det betyder, at kunderne bliver inddelt i grønne, gule og røde farver. De grønne er dem, hvor der ikke umiddelbart burde være nogle dilemmaer. Gule kunder kan som eksempel være russiske virksomheder, gamingvirksomheder eller cigaretproducenter. Og det kan for så vidt også være virksomheder, der har produkter som fastfood og sukkerholdige produkter. For øjeblikket har vi ingen røde kunder, men det kunne som et tænkt eksempel være våbenproducenter.”

Dentsu har selv Sportmaster som kunde, som man dog ikke har lavet opgaver for her under krigen.

Ifølge Ulrik Petersen er trafiklysordningen lavet for at give ro hos medarbejderne, så de ikke kan komme til at føle sig tvunget til at arbejde med et brand. På spørgsmålet om, Ulrik Petersen er nervøs for Dentsus eget brand, siger han:

”Jeg er slet ikke bange for vores brand. Vi har sendt et klart signal forholdsvis tidligt ved at trække gruppen ud af Rusland, og den beslutning var ikke til diskussion, for det mener vi klart, var det rigtige at gøre.”

Han fortsætter:

”Men hvis vi diskuterer dilemmaet lidt bredere, hvor hjælper vi så bedst? Ved at hjælpe og rådgive virksomheder, der har udfordringer inden for miljø, etik eller andet – eller trække os fra dem og lader dem stå alene? Heldigvis er det sådan, at situationer med krig, bæredygtighed, politik, etc. rykker ved vores moralske kompas og det er meget sundt, så længe vi trækker i den rigtige retning. Og det gør hovedparten af bureauledere og andre ledere.”

Ulrik Petersen

Jeg nægter at arbejde med virksomheder, der laver dårlige produkter
Morten Søholm, der er stifter af og partner i Creative ZOO, har et par virksomheder på kundelisten, som har salg i Rusland. Han er afklaret i spørgsmålet om opgaver, der har relation til Rusland:

“Hvis en eksisterende kunde har aktiviteter i Rusland, kan vi jo ikke sætte hele samarbejdet på hold. Hvis den konkrete opgave, vi skal løse for en kunde, er en kampagne til det russiske marked, vil jeg naturligvis spørge ind til eventuelle problematikker og høre hvad virksomhedens bevæggrunde er. Men i sidste ende er det virksomhedens ledelse, der træffer beslutningerne om deres egen virksomhed, og der kan være mange forskellige årsager til de beslutninger, de tager. Men jeg vil naturligvis altid gerne tage en snak om det, og udfordre deres etik og moralske kompas.”

Creative Zoo har flere internationale BtB-virksomheder på kundelisten. Da bureauets primære ydelse er omkring brandudvikling, er det ikke altid let at vide, hvilke markeder kunden faktisk sælger på, fortæller Morten Søholm, og uddyber:

”Jeg vil altid vælge en kunde fra, som direkte bryder loven og fx overtræder en handelsembargo ved at sælge våben eller flybenzin. Alt andet er uetisk. Men i forhold til den aktuelle sag, er det mig bekendt kun forbudt at sælge nogle typer varer til Rusland.  Derfor er jeg ikke sikker på, at jeg vil sige nej til en brandudviklingsopgave for en virksomhed som fx sælger hospitalsudstyr til det russiske marked. Den slags retningslinjer bør komme fra FN og EU og andre internationale organer, frem ophidsede debatindlæg på sociale medier.”

Han pointerer, at det ikke er det samme som at være ligeglad med hvad og hvem man arbejder for.

”Jeg har tidligere arbejdet for virksomheder, der lavede dårlige og usunde produkter, og det vil jeg da gerne undgå. Med alderen er jeg klart blevet mere etisk. Det er simpelt hen også sjovere og mere tilfredsstillende at stå op og gå på arbejde, hvis man bidrager til, at verden bliver et bedre sted. I dag nægter jeg derfor at arbejde med virksomheder, der laver dårlige produkter. Hvis de ligger i en gråzone, oplever jeg ofte, at vores brand-arbejde  kan være med til at inspirere dem til at gøre det bedre.”


Morten Søholm

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club