Internettet har gjort det nemt for virksomheder selv at foretage analyser og nye analysebureauer har biligt kunnet etablere sig og udbyde internetanalyser.
Samtidig har nettet også gjort det langt billigere at indsamle data. De faktorer har sat de traditionelle analysebureauer under pres.
Analysebureauerne har dog i tide set, at der skulle andre produkter på hylderne for at sikre indtjeningen.
“Prisen på dataindsamling er faldet og er fortsat under pres. Desuden kan mange virksomheder sagtens selv gennemføre en netmåling over tilfredsheden hos deres kunder. Vinderne i branchen bliver de innovative, som kan sælge øget rådgivning og analyse til kunderne”, siger Asger Nielsen, indehaver af analysebureauet Megafon.
Det samme giver Henrik Hansen, adm.dir. hos Gallup udtryk for:
“Kunderne bruger i dag flere penge på rådgivning, hvor vi før ofte solgte data. Der er også sket en forædlingsproces: Før solgte vi en stor tabelrapport med korte kommentarer. Nu leverer vi ofte en avanceret portal på nettet med bearbejdede tal, som kunden selv kan arbejde videre med”.
Udviklingen har betydet, at der er flere bureauer, der specialiserer sig og dermed bliver eksperter i at skabe store paneler, hvilket Userneeds er et eksempel på.
Andre specialiserer sig i mystery shopping, hvor man foretager kontrolindkøb i butikker for at kortlægge kundernes indtryk og oplevelser.
Der er også de firmaer, der overvåger en bestemt erhvervsgren, f.eks. vindmøllebrancheeksperterne BTM-Consult.
Og så er der de nye muligheder:
“Jeg ser en klar megatrend med at overvåge internettet, sociale medier og blogs samt medieovervågning. Her kan bureauer overvåge og hjælpe virksomheder med at håndtere kritik og dårlig omtale”, siger Asger Nielsen fra Megafon og fortsætter:
“Hvis et forsikringsselskab i gamle dage fik dårlig omtalte på grund af håndtering af skader, så kunne branchen tilbyde fokusgruppeinterview og en rapport. Nu ligger de samme informationer måske på nettet ret hurtigt, mens skal indsamles og analyseres” (Berlingske Business på 10-13).
Halvdelen af al detailhandel bliver netbaseret
FDIH vurderer, at halvdelen af al detailhandel vil foregå på nettet i 2020. Det, der ligger til grund for vurderingen, er at nethandlen trodser svigtende forbrug, stigende arbejdsløshed og økonomisk krise. Samtidig er de unge, der er vokset op med nettet, i 2020 blevet storforbrugere med trang til villa, Volvo og vovse, mener Annette Falberg, adm. dir. hos FDIH.
I 2010 voksede nethandel med 25 pct., og stigningen fortsætter i 2011 dog med formindsket styrke.
Anette Falberg påpeger endvidere, at branchen er blevet langt mere professionel og at der er luget ud i de net butikker, der blot var en hobby og blev klaret med venstre hånd.
En af de virksomheder, der nyder godt af den stigende internethandel, er Hedal Kruse og Brohus, som siger nej til opgaver, fordi de kun kan overskue at vokse med 30 pct. om året. Hedal Kruse og Brohus udvikler løsninger til avanceret nethandel og har Matas, FDM Travel, Inspiration og SuperBest blandt kunderne.
“Vi kunne godt vokse hurtigere end vi gør. Vores mål er en stigning i omsætningen på 30 procent om året, for det kan vi rumme uden at give køb på vores kultur og processer”, siger adm.dir. Lars Hedal og fortsætter:
“Vi er en del af en megatrend, og potentialet er fortsat kæmpestort. Nethandel afgør fremtiden for mange virksomheder og det er et forretningsområde, som vil vokse og vokse”.
FDIHs adm.dir. opfordrer da også detailhandlen til at satse endnu mere på nettet for at udnytte mulighederne i den nye salgskanal, men de skal også huske, at der er noget, der hedder mobiltelefon:
“En anden vigtig trend er brugen af mobiltelefoner og sociale medier i forbindelse med nethandel. Flere og flere websites udvikles, så man også kan købe via mobilen og Facebook og andre sociale medier udnyttes både til markedsføring, branding og salg”, siger FDIH direktør Anette Falberg.
Heri er Lars Hedal enig:
“Smartphones giver helt nye muligheder, og det er en voksende del af vores forretning. Næste år forventer vi, at en fjerdedel af vores omsætning vil komme fra dette område” (Jyllands-Posten Erhverv&Økonomi, p. 10)
Pro et contra om husstandsomdelte reklamer skal fra- eller tilmeldes?
I vækstpanelet spørger Berlingske i dag om det er en god ide at lade danskerne tilmelde sig hustandsomdelte reklamer i stedet for at framelde dem, som det er tilfældet i dag.
Marianne Kalb Møller fra Kalb & Løvbom Kommunikation mener, at det er en dårlig ide. Hun argumenterer med, at det er et rigtig dårligt tidspunkt at diskutere om man skal begrænse virksomhedernes mulighed for at smide ting i folks postkasser og derved skabe mere synlighed omring deres produkter for at øge privatforbruget i en tid, hvor der er brug for, at der kommer gang i forbruget. Samtidig mener, hun at der er valgfrihed i dag, da forbrugerne bare kan melde det fra.
Flemming Sørensen, partner i CSI Consulting, synes derimod, at det er en god ide. Hans argumentation er, at det handler om valgfrihed i forhold til de reklamer vi bliver overdynget med. Han mener, at de gode annoncører nok skal finde vej til kunderne uden at de behøver at drukne dem i en masse tilbud, de alligevel aldrig kunne finde på at benytte sig af (Berlingske Business, p. 15).
