Niels Sørensen har arbejdet 15 år som managementkonsulent i New York og 8 år som rådgiver for selskaber med “svære udfordringer” ved Harvard Business School.
Men på DM-Dagen var det et ærkedansk begreb han bragte i spil, da han talte om morgendagens bureau:
“I en pitch er tre bureauer inviteret. Første bureau hiver deres netværks CEO på banen for at præsentere, det andet bureau har den sejeste præsentationsfilm og website, mens det tredje lancerer alle måleredskaberne. Hvem vinder pitchen? Det gør bureauet med den bedste fredagsbar. Begrebet hygge findes ikke i andre lande – det er oversat, men det findes ikke som begreb. Og her dækker det over, at kunde-bureau forholdet også er noget med at lytte, at vise respekt, og at det ikke altid er fagligt,” sagde Niels Sørensen.
Han kaldte sit indlæg for “inspirationsteori” – i modsætning til konspirationsteori, blev det understreget – og udelukkede fra starten nogen facitliste eller krystalkugle. Således var der frit slag for strøtanker og indfald, men dog også plads til mere konkrete bud undervejs på bureautypen fremover – eller rettere: de to bureautyper.
“En undersøgelse tilbage fra 2002 viste, at de parametre, kunderne lægger størst vægt på hos bureauerne, er evnen til at overholde deadlines og budgetter – og have en “fair price”. Forholdene har næppe ændret sig meget siden, men vi vil fremover se en opsplitning, således at morgendagens bureau skal enten være billigere eller bedre. Bureauet skal hjælpe med at løse kundens marketingproblem, hvadenten det skyldes manglende ressourcer – det klarer de billigere bureauer – eller manglende kompetencer, altså de bedre bureauer,” sagde Niels Sørensen.
Han pointerede, at de billigere bureauer bestemt er en farbar vej, men så skal man virkelig også være billig. Men det er ikke noget, mange bureauer drømmer om at være, og heller ikke så sexy at tale om, medgav Niels Sørensen og koncentrerede sig om de bedre bureauer:
“Kreativ indsigt, strategisk rådgivning, projektstyring og kemi er blandt de ting, bureauerne bliver målt på – men vægtet forskelligt alt efter kunden, naturligvis. Men der er ingen tvivl om, at kreativitet ikke er målet, det er et middel til målet – som er at skabe resultater for kunden. Og i stigende omfang målbare resultater. Men lige så vigtigt er det at bruge kreativiteten, fordi morgendagen kræver en helt anderledes tankegang end før. For bureauet, der kun står med en hammer i hånden, ser alting ud som søm,” sagde Niels Sørensen.
Han nævnte som eksempel, at man i 1724 ville være blevet brændt på bålet, hvis man havde fortalt, at man kunne få pedicure og nyde en cocktal i en 60 tons tungt metalboks i 10 kms højde på vej over Atlanten. I 2009 finder nogen måske faklerne frem, hvis man for alvor leger med tanken “Beam me up, Scotty”. Men kreative løsninger i 4D og 5D – mixet med noget digitalt – er i hvert fald skridt på vejen, mener Niels Sørensen.
Managementkonsulenten nævnte, at der også er kreativtet at hente på den mere dunkle side – altså forbrydere. Dog næppe ment som eksempel til direkte kopiering – det skulle da lige være brugen af direct mail:
“Et investeringsfirma havde for mange år siden fået fingre i et kartotek over tandlæger i Californien, 10.000 i alt. Til 5.000 tandlæger skrev man, at IBM-aktier ville gå op den kommende uge, til de 5.000 andre, at IBM-aktierne ville falde. Ugen efter kunne firmaet skrive til 5.000 tandlæger, at man havde haft ret, og over for halvdelen tilføjede man, at kursen på deutchmark i den kommende uge ville stige over dollaren – den anden halvdel fik at vide, at den ville falde. Det fortsatte fire uger i træk, indtil man kunne skrive ud til en flok tandlæger, der i ugevis havde set investeringsfirmaet have ret i alle forudsigelser, om ikke det var en idé at overlade 25.000 dollars til firmaet … der derefter rejste til Bolivia med pengene.”
