BureauTrends udgives af Bureaubiz og udkommer til september og gennemgår i år knap 400 bureauers regnskaber for 2021 i nøgletalsanalysen.
Desuden indeholder BureauTrends en CMO trendanalyse, som giver mere end 100 CMO’ers bud på, hvilke tendenser de ser i forhold til annoncemarked og bureausamarbejde.
Alt i alt knap 100 sider spækket med information om den danske bureaubranche – som også inkluderer en liste over de mest award-vindende bureauer samt årets gang i den danske bureaubranche.
Bureauerne er som sædvanlig delt op i reklamebureauer, digitale bureauer, kommunikationsbureauer, designbureauer, mediabureauer og eventbureauer.
Nøgletalsanalysen, som Bureaubiz har udgivet siden 2008, inkluderer bureauernes bruttoavance, resultat før skat, overskudsgrad, antal medarbejdere, lønandel, bruttoavance pr. medarbejder, gns. personaleomkostninger, performance-score samt placering i Holms klassifikation (De Bedste, De Udfordrede, De Generøse og De Effektive).
CMO trendanalysen kigger på, hvordan mere end 100 annoncører disponerer deres marketingbudgetter. CMO trendanalysen afdækker trends i annoncørernes marketingbudget og forbrug, den måde, hvorpå annoncørerne organiserer sig samt den måde, hvorpå de samarbejder med bureauer.
Sidst, men ikke mindst, afdækker analysen annoncørernes største generelle marketingudfordringer og specifikke udfordringer i samarbejdet med deres bureauer. CMO trendanalysen er udarbejdet af MyResearch.
2022-rapporten udkommer til september og præsenteres på årets bureaulederseminar den 21. september i Nyborg.
Rapporten kan bestilles allerede nu.
Prisen er i år kr. 4.950,- ex moms for det første eksemplar og kr. 500,- ex moms/styk, for de efterfølgende. Rapporten fremsendes sammen med en faktura.
Early Bird: Hvis du bestiller rapporten inden 1. august, sparer du 1.000 kr., således at prisen er 3.950 kr. ex moms for det første eksemplar.
Køber du BureauTrends ’22, kan du deltage i Bureaulederseminaret til medlemspris (3.200 kr. i stedet for 4.900 kr.). Køb her
Rapporten er gratis for bureaumedlemmer og bureauledermedlemmer af Creative Club.