Cannes: 2 shortlister, 4 danske nomineringer

Peter Engholm
25@mail.dk

Dobbelt-op til Fremfab i Cyber-kategorien, samt en til Atmosphere Cph. I premiere-kategorien Design er Scandinavian Designlab nomineret for Paristexas.

Det lugter lidt af Mattæusevangeliet: “Den, der har, til ham skal der gives, men den, som ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”. Og Scandinavian Designlab har – og er blevet givet.

Designet for den københavnske modecentral Paristexas har hidtil fået bronze ved Epica, bronze ved Clio og sølv ved Creative Circle. Noget må det kunne, og her til morgen fik designet også en shortliste-placering ved Cannes Lion.

I Cyber-kategorien er tre danske bidrag blevet lukket ind i opløbet: Fremfab Copenhagen har fået hele to nomineringer for Nike og The Perfect Kick – i hhv. interactive (hvor man i forvejen fra guld fra Creative Circle Award) og clothes, footwear & accessories. I sidstnævnte afdeling finder vi også Atmosphere Cph for Dyrberg/Kerns nye kollektion.