“Danmark står stærkere på Cannes Lion. 2008 ser ud til at blive fint og positivt år for dansk reklame på festivalen, hvor vi – med 218 danske bidrag – holder en stigning især i forhold til sidste år”, siger marketingchef i TV 2 Business Relations, Mette Dahl Juelner.
TV 2 debuterer som Danmarks repræsentant for Cannes Lion, efter at Dansk Reklamefilm trådte til side i efteråret. Og netop nu er TV 2 ved at danne sig et overblik over de danske bidrag til festivalen, som samlet set sætter rekord med godt 28.000 bidrag – hvoraf USA, Tyskland og Brasilien står for næsten en tredjedel.
“Design er en ny kategori, og den kan læses på bidrags-bundlinien – også blandt danske bidrag. Derudover tyder en del på, at vi fra dansk side har øget bidragene inden for især outdoor og film”, siger Mette Dahl Juelner.
Mens Danmark accelererer, træder Sverige let på bremsen – med 684 bidrag, 14 færre end sidste år.
På tv2mediaforum.dk har TV 2 åbnet et særligt Cannes Lions-site. Festivalen, der i år afholdes for 55. gang, finder sted fra 15.-21. juni.