Cannes: Virtue vinder igen

Julie Kolbeck,
Redaktør

Hjaltelin Stahl, & Co. Mensch og MediaCom Beyond Advertising havde alle chancen for at tage en løvestatuette med hjem til Danmark, men aftenens danske vinder blev endnu engang Virtue og Carlings, der nu også kan tilføje en sølvløve til trofæhylden.

Se oversigt over de fem danske løver og 43 shortlister nederst.

Virtue og Carlings løb i går med en Grand Prix for ’AdDRESS the Future’ i kategorien Digital Craft, og i aften blev det til endnu en løve – denne gang af sølv – i kategorien Social & Influencer for selvsamme case.

Og selvom det ikke er en Grand Prix, er det bestemt ikke at kimse af. Juryen har nemlig kun tildelt løver til 3 procent af de indsendte case-arbejder, fortæller juryformanden PJ Pereira, der har haft gang i både grovfil og nåleøje.

Grand Prix’en gik til VMLY&R i Kansas og den amerikanske burgerkæde Wendy’s for ’Keeping Fortnite Fresh’.


VMLY&R og Wendy’s skabte en Wendy-lignende Fortnite-karakter, der straks gik i gang med at smadre – ikke andre spillere – men frysere med frosne burgere. For som burgerkæden proklamerer: ”Wendy’s doesn’t do frozen beef.”

”Dette stykke arbejde var meget populært i juryen – nok fordi, det er så anderledes. Og så synes jeg personligt, det fungerer rigtig godt, at de bare gjorde det – altså uden at lave en masse støj omkring det. Det viser nemlig, at de forstår det undergrundsmiljø, som online gaming må siges at være,” fortæller PJ Pereira, stifter og creative chairman i Pereira & O’Dell, under et pressemøde.

Ingen PR-løver til DK
Danmark havde en del skud i bøssen i PR-kategorien, hvor & Co. var nomineret for ’The Indoor Generation’ for Velux, imens Mensch/Sansir var nomineret i underkategorierne Travel og Crisis Communication & Issues Management for ’Closed for Maintenance’. Virtue havde også en vinderchance med ’Genderless Voice’ for Copenhagen Pride.

Der var imidlertid ingen af de danske shortlister, der sikrede sig en løve i denne omgang.

Grand Prix’en gik derimod til tyske Scholz & Friends og The Female Company med casen ’The Tampon Book: A Book Against Tax Discrimination’.


Den offentligt tilgængelige case-video findes kun på tysk. 

Juryformand Michelle Hutton, managing director i Edelman, havde høje forventninger til dette års PR-kategori og så da også en udvikling i branchens purpose-forståelse:

”Vi så ikke bare purpose som CSR-activation, men purpose i hjertet af kampagnerne. Det er ikke et krydderi, der strøs ud over casene. Det er udgangspunktet.”

Michelle Hutton håbede desuden på at se en case, der ville ”reset our understanding of Public Relations” – og det gjorde ’The Tampon Book’.

”Casen er et godt eksempel på, at PR er et håndværk, og at det betyder mere i dag end nogensinde. ’The Tampon Book’ sender et klart signal til omverdenen, hvorfor vores håndværk er vigtigt. Den forbinder moderne kommunikation med kreativitet, og vi håber, den inspirerer andre til at forene PR med det kreative erhverv – det er nemlig i dette samarbejde, at magien opstår”, fortæller juryformanden.

Nike vinder Media Lions Grand Prix
I Media Lions-kategorien var Hjaltelin Stahl shortlistet for ’Homeless Home Sale’ for Ekstra Bladet og MediaCom Beyond Advertising for ’United against Violence’ for Danner, men heller ikke her blev det til en løve til Danmark.

Grand Prix’en gik derimod til brasilianske AKQA São Paulo og Nike for ’Air Max Graffiti Store’, der ifølge juryformand Karen Blackett, UK country manager & MediaCom chairwoman hos WPP, både var ”ekstremt integreret og genialt kulturelt funderet og fik alle i juryen til at ønske, at vi selv havde lavet den, hvilket er det bedste filter, man kan anvende, når man som jurymedlem skal sortere i de mange, mange indsendelser.”

Danmark har indtil videre hevet fem løver og 41 shortlister hjem. Se oversigten nedenfor.

Oversigt over danske løver og shortlister:


LØVER:

  • SØLV: Uitch Iscratch for ‘Voiceless Women’ for organisationen New Lives (Direction)
  • GRAND PRIX: Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Digital Craft)
  • SØLV: Bacon Copenhagen for ‘Almost Human’ for Carlsbergfondet (Script)
  • BRONZE: New Land for ‘The Lift’ for Bianco (Script)
  • SØLV: Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Social & Influencer)

 


 

SHORTLISTER

Health & Wellness Lions:

  • Uitch Iscratch for ‘Voiceless Women’ for organisationen New Lives (Direction)
  • Uitch Iscratch for ‘Voiceless Women’ for organisationen New Lives (Direction)
  • Uitch Iscratch for ‘Voiceless Women’ for organisationen New Lives (Cinematography)


Entertainment Lions:

  • & Co. for ‘The Lift’ for Bianco Footwear (Fiction Film)


Digital Craft Lions:

  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Cross Cannel Storytelling)
  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Personalised Storytelling & Experience)
  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Innovative Use of Technology)
  • Virtue for ‘Genderless Voice’ for Pride Copenhagen (Experience Design)


Film Craft Lions:

  • Bacon Copenhagen for ‘The Indoor Generation’ for Velux (Direction)
  • Bacon Copenhagen for ‘The Indoor Generation’ for Velux (Cinematography)
  • Bacon Copenhagen for ‘The Arrivals’ for SAS (Direction)
  • Bacon Copenhagen for ‘Almost Human’ for Carlsbergfondet (Script)
  • New Land for ‘The Lift’ for Bianco (Direction)
  • New Land for ‘The Lift’ for Bianco (Script)


PR Lions:

  • Mensch/Sansir for ‘Closed for Maintenance’ for Visit Faroe Islands (Travel)
  • Mensch/Sansir for ‘Closed for Maintenance’ for Visit Faroe Islands (Crisis Comm. & Issues Management)
  • & Co./Weber Shandwick for ‘The Indoor Generation’ for VELUX (Corporate Image, Comm. & Reputation Management)
  • Virtue for ‘Genderless Voice’ for Copenhagen Pride (Use of Technology)


Social & Influencer Lions:

  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Consumer Durables)
  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (New Realities & Voice Activation)
  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Social Business & Commerce)
  • Virtue for ‘adDRESS the Future’ for Carlings (Social Behaviour & Cultural Insight)


Media Lions:

  • Hjaltelin Stahl for ’Homeless Home Sale’ for Ekstra Bladet (Entertainment)
  • MediaCom Beyond Advertising for ‘United against Violence’ for Danner (Use of Social Platforms)

Shortlister, der endnu ikke er afviklet:


Mobile Lions: Vinderne offentliggøres torsdag

  • Virtue for adDRESS the Future for Carlings (Data/Insight)
  • Virtue for adDRESS the Future for Carlings (Co creation & User Generated Content)
  • Virtue for adDRESS the Future for Carlings (Social Trends)
  • Virtue for adDRESS the Future for Carlings (Social Business & Commerce)

 

Creative eCommerce Lions: Vinderne offentliggøres torsdag

  • Virtue for adDRESS the Future for Carlings (Social Behaviour & Cultural Insight)

 

Radio & Audio: Vinderne offentliggøres torsdag

  • Virtue for Genderless Voice for Pride Copenhagen (Not For Profit/Charity/Government)
  • Virtue for Genderless Voice for Pride Copenhagen (Sound Design)
  • Virtue for Genderless Voice for Pride Copenhagen (Use of Audio Technology/Voice Activation)
  • Virtue for Genderless Voice for Pride Copenhagen (Social Behaviour & Cultural Insight)
  • Virtue for Genderless Voice for Pride Copenhagen (Breakthrough on a Budget)

 

Brand Experience & Activation Lions: Vinderne offentliggøres torsdag

  • Virtue for adDRESS the Future for Carlings (New Realities & Voice Activation)

 

Film Lions: Vinderne offentliggøres fredag

  • & Co. for The Lift for Bianco Footwear (Consumer Durables)
  • & Co. for The Lift for Bianco Footwear (Viral Film)
  • & Co for The Arrivals for SAS (Travel)
  • Bacon CPH for Almost Human for Carlebergfondet (Screens & Event)


Innovation: Vinderne offentliggøres torsdag

  • Virtue for ’Genderless Voice’ for Pride Copenhagen

 

Sustainable Development Goals Lions: Vinderne offentliggøres fredag

  • Mensch/Sansir for Closed for Maintainance – Open for Voluntourism for Visit Faroe Islands (Sustainable Cities and Communities)
  • Carlsberg Danmark for ”Snap Pack” for Carlsberg (Responsible Consumption and Production)


Glass – The Lion for Change: Vinderne offentliggøres fredag

  • Virtue for ’Genderless Voice’ for Pride Copenhagen

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.