Carlsberg har en historie og arv, som adskiller sig fra mange nationale og internationale brands. Familien Jacobsen grundlagde ikke alene Carlsberg Bryggerierne, men havde også stor indflydelse på kultur, videnskab og udsmykningen af København. Fra Den lille Havfrue, Ny Carlsberg Glyptotek og Botanisk Have, til opfindelsen af øl-gæringsprocessen og pH-skalaen.
Og den historie skal – med bureau-bistand fra Yellow – fortælles til danskerne:
“Specialøl har skabt interesse for øl, hvilket er godt, men mens mikrobryggerierne bliver fremhævet for deres historie, har vi har glemt at fortælle vores egen historie. Når man bliver stor, bliver man let opfattet som ordinær, og Carslberg er – med arven fra J.C. Jacobsen alt andet end ordinær,” siger Rasmus Bendtsen, Senior Brand Manager for Carlsberg.
Den 8. juni lancerer Carlsberg kampagnen #AlleTidersCarlsberg – et univers, der forbinder fortiden med fremtiden. Kampagnen består af en serie af 5 flasker med frontetiketter fra Carlsbergs spæde start frem til i dag, samt 7 dåser med motiver af Den Lille Havfrue, Elefantporten, H.C. Andersen, DBU logoet, HOF-hunden, internationale versioner af Carlsberg logoet og Lurblæserne.
“Carlsbergs markedsføring – internationalt og herhjemme – er bygget på tre søjler; arv, kvalitet og character – hvilket bl.a. dækker over fodbold og venskab. #AlleTidersCarlsberg er dansk kampagne, der både har arv og kvalitet med,” siger Rasmus Bendtsen.
Dåserne distribueres hen over sommeren, mens flaskerne lanceres i begyndelsen af august. I midten af august følger en landsdækkende kampagne, som bl.a. består af en reklamefilm produceret af Yellow. PR-bureau på kampagen er Noise PR.
”Vi er stolte af alt det, Carlsberg har bidraget og kontinuerligt bidrager med. Det ønsker vi at udtrykke på en moderne og uformel måde. Vi har lagt stor vægt på kampagnens visuelle udtryk, og på øllene har vi inkluderet en ”fis eller fakta” boks, hvor vi opfordrer forbrugeren til at quizze med,” siger Rasmus Bendtsen.
1897
1904
1947