Mens bureaulederne i Bureaubiz’ bureaulederundersøgelse udtrykte en vis optimisme, ser billedet anderledes ud blandt CMO’erne. Det viser MyResearch’s årlige CMO trendanalyse, hvor 151 marketingansvarlige med et samlet marketingbudget på 5,3 mia. kr. har deltaget.
Selvom andelen af CMO’er, der forventer vækst er næsten uændret ift. sidste år (88 pct. mod 86 pct.)) er forventningerne til selve budgetstørrelsen markant lavere.
I gennemsnit forventes en stigning på blot 1,7 pct, som er det laveste niveau siden 2018, hvis man ser bort fra corona-årene 2020 og 2021.

Sidste år lød forventningerne til vækst på hele 3,5 pct., hvilket var det højeste siden 2018. Det gav håb om, at marketingbudgetterne igen var på vej op efter pandemien. Men sådan gik det ikke. Verdenssituationen ser i stedet ud til at have lagt en dæmper på forventningerne.
I modsætning til sidste år, hvor de store virksomheder stod for den største optimisme, er det i år de mindre virksomheder, der fører an. Dog ikke markant.
Når det gælder, hvor væksten skal komme fra, peger 42 pct. ad de adspurgte CMO på eksisterende produkter til nye kunder. Lidt lavere end sidste år, hvor det var 46 pct.

Den samlede CMO trendanalyse bliver præsenteret i BureauTrends-rapporten. Analysen er sponseret af Become, Searchmind, Spring Family, Superego og Bureaubiz.
Læs mere om rapporten her, hvor du også kan bestille den.
Du kan også deltage i Creative Clubs bureaulederseminar den 16. september.
Læs mere om oplægsholdere og tilmeld dig her
Om CMO trendanalysen 2025
Respondenterne er rekrutteret fra MyImage Bureau. Analysen er gennemført online i ugerne 20-23 2025. De 151 marketingansvarlige repræsenterer et samlet dansk marketingbudget på 5,3 mia. kr.
Sponsorer: Become, Searchmind, Spring Family, Superego og Bureaubiz.