Co+ får ny kontaktdirektør

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Den nye kontaktdirektør bliver en af tre og får ansvaret for B&O, der er en af bureauets største kunder.

Klaus Markholt-Hansen er ny kontaktdirektør hos Co+, hvor han blandt andet får ansvaret for en af Co+’ største kunder nemlig Bang & Olufsen, hvor Co+ er globalt leadbureau for både det klassiske Bang og Olufsen Brand samt det ny-lancerede B&O Play brand.

“Ansættelsen af Klaus er endnu et vigtigt skridt på vores rejse. Vi er et lokalt dansk bureau men håndterer store globale kunder over hele verden. Det kræver personer af en hvis støbning, og Klaus er et stort aktiv i den sammenhæng”, siger CEO Tore Pein Jensen i en pressemeddelelse.

I forvejen har Co+ kontaktdirektørerne Anders Bang og Thomas Hedegaard. Klaus Markholt-Hansen indtræder ligesom dem i ledelsesgruppen.

Den nye kontaktdirektør kommer fra en stilling som Client Director fra det internationale bureaunetværk Euro RSCG og inden da, var han i en årrække kontaktdirektør hos AdPeople.

Hos Co+ erstatter han Peter Dorn Jensen, der er nu er digital business developer hos Politiken.