Af Peter Engholm 25@mail.dk

Et kreativt makkerpar, der har været godt tre år hos &Co, får nu anerkendt deres indsats og løsninger – de bliver partnere i NoA, som &Co er en del af.

I sidste måned kunne bureau-familien The North Alliance, NoA, berette over for Bureaubiz, at omsætningen i år sigter mod en milliard kr. – norske, ganske vist, men 800 mio. danske kr. er immervæk også en slat.

Og i foråret meldte &Co og NoA om en oprustning med 30 nye medarbejdere. Heriblandt flere tunge seniorfolk. Nu fortsætter strategien med udnævnelsen af to nye partnere.

Kigger man på den aktuelle shortliste fra True Award, optræder de nye partnere flere gange – 2 for Danske Spil/Keno og 1 for Rådet for Sikker Trafik.

Det drejer sig om det kreative makkerpar Johan Køhler og Rune Petersen, der har været seniorteam på & Co. i lidt over tre år.

Johan Køhler og Rune Petersen, &Co – og nu parntere i NoA.

”Vi er så heldige at tiltrække kunder med store, komplicerede opgaver. Det kræver dygtige folk på langt flere kompetenceområder, end man kunne finde på et reklamebureau for bare få år siden”, siger Mikael Jørgensen, adm. direktør i &Co, og uddyber:

”Derfor udbygger vi konstant vores kompetencer med nye, tunge folk. Folk som er kommet til vores designbureau Bold, vores digitale bureau Great Works, og nu havde vi muligheden for at knytte Rune og Johan endnu tættere til &Co. og NoA. De har gjort et ekstraordinært stykke arbejde og bliver derfor partnere. Det er jo en super positiv og glædelig udvikling.”

Johan Køhler er Senior Tekstforfatter, mens Rune Petersen er Senior Art Director. Makkerparret har tidligere været på først Partners og siden Saatchi.

De får denne præsentation fra de to kreative direktører hos &Co, Thomas Hoffmann og Robert Cerkez – sidstnævnte først:

”Rune og Johan er to usædvanligt dygtige kreative, der evner at løse komplicerede forretningsudfordringer med markant kreativ konceptuel tænkning. De har på ret kort tid skabt bemærkelsesværdige resultater for vores kunder, så at de bliver partnere nu, er helt naturligt.”

”Deres arbejde taler heldigvis for sig selv. Senest med konceptet for Keno, hvor der er lavet en kreativ løsning, som har skabt både opmærksomhed og resultater og har ændret den traditionelle kampagnestruktur i kategorien. Ligesom deres Nederen Forældre-kampagne også gjorde det,” lyder det fra Thomas Hoffmann.

NoA har i alt godt 700 medarbejdere, og blandt disse er de godt 100 partnere.

Oversigt over NoA-partnere i Danmark:

Bold:

  • Christian Reinhard
  • Muggie Ramadani
  • Anders Holm Larsen

Great Works:

  • Christian Steen Jensen
  • Christian Langballe
  • Pia Leichter

&Co

  • Robert Cerkez
  • Thomas Hoffmann
  • Martin Storgaard
  • Lone Tvedegaard Bach
  • Anne Høybye
  • Thomas Christenson
  • Rune Petersen
  • Johan Køhler
  • Mikael Jørgensen
  • Ørnulf Johnsen

Kommentarer

  1. Så er der godt nok mange dygtige kreative der er blevet forbigået.
    Eller er der en liste med 84 andre partnere?

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club