Codan & Co lancerer dialektkampagne til ferierende i det danske sommerland

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Codan har samarbejdet om dialekteksemplerne med sprogforsker Michael Ejstrup, der bl.a. er kendt fra radioprogrammet Dialektskolen på DR P4 og som står bag det danske talesprogsbibliotek ’Som Man Siger’.

Codan skriver sig ind i rækken af kampagner til det ferierende folk i det danske sommerland.

Det sker med sommerkampagnen: Sommerfæ’ri i Danmark.

&Co har været med til udviklingen og det kreative koncept, mens Densou har stået for medieplanen.

Kampagnen tester danskernes kendskab til lokale dialekter. Samtidig er der gode råd til bilferien, campisterne, sommerhusopholdet eller teltturen, og en lille dialektquiz stilles også til fri brug for medier.

Målsætningen for kampagnen er at hjælpe danskerne med skadesforebyggende information i et humoristisk sommerligt univers, siger Codans marketingchef, Kenneth Christiansen og uddyber:

“Derfor er ambitionen, at kampagnen skal generere trafik til Codan.dk, hvor vi har samlet alle rådene og info om dækning osv. KPI-mæssigt skal kampagnen stå for en god del af vores trafik på codan.dk henover sommeren, og allerede her i opstarten kan vi se god respons.”

Indtil nu har kampagnen genereret 20-30% af den samlet trafik, som er sat som KPI for kampagnen. På de sociale medier er engagement-raten 5,86%, hvor +2% normalt er et flot niveau hos Codan.

“Vi kan se, at det specielt er seniorsegmentet, som engagerer sig i kampagnen og synes den er interessant. Derudover ønsker vi at tale forsikring via konkurrencen, og her er vores mål en konverteringsrate på 4% af de besøgende.”

Codan har samarbejdet om dialekteksemplerne med sprogforsker Michael Ejstrup, der bl.a. er kendt fra radioprogrammet Dialektskolen på DR P4 og som står bag det danske talesprogsbibliotek ’Som Man Siger’.

”De danske dialekter er faktisk langt fra uddøde, og hver egn har sine helt særlige sproglige kendetegn, som ekstra mange danskere nu vil opleve i år, når de holder ferie herhjemme. Der vil uden tvivl opstå sjove situationer, hvor nogle kommer på glatis. Er du i Sønderborg og køber en grillpølse hos slagteren, taler han sandsynligvis sønderjysk til dig. Butikken er hans hjemmebane, så der er det ham, der bestemmer,” siger Michael Ejstrup.

Kampagnen kører hfrem til den 15. august på de sociale medier, primært Facebook og Instagram.