Det er min tidligere arbejdsplads, Markedsføring, der satte mig i gang. Først på nettet, siden i bladet – med rubrikken “Hvem kan vinde cirkler”.
Dette spørgsmål, der umiddelbart kunne lyde som en leg i børnehaven, dækker over shortlisten til Creative Circle Award, og “cirkler” er buddet på den mundrette forkortelse for den kreative pris.
Så langt, så godt – eller hvor godt er det lige? For begrebet cirkler sætter – ubevidst – spørgsmålstegn ved, om Creative Circle Award er det oplagte navn til en afløser for Guldkornet. Måske endda om Guldkornet overhovedet skulle have haft en afløser – men mere om det senere.
Guldkornet blev uddelt første gang i 1992, og da ét reklamebranche-år er lig med syv menneske-år, så er det en evighed siden.
“Jeg har vundet et korn,” er i årenes løb blevet sagt med stolthed, mens den ranke ryg skal tilsættes et forsonende glimt i øjet, hvis man siger “Jeg har vundet en cirkel”.
Sætningen klinger rummeligt, men favner ikke just det overlegne i sejren – desuden tror Bureaubiz’ redaktør, at der refereres til en pose kaffe af et bestemt mærke. Men lad nu fortidens referencerammer ligge.
Og endelig er der “Jeg har vundet en Creative Circle Award”. Den fortæller hele historien, men der er fare for, at tilhøreren mister koncentrationen mod slutnignen af sætningen.
Creative Circle ændrede navnet på sin pris af flere årsager: Mange kendte Guldkornet, men ikke Creative Circle – eller også vidste de ikke, at det var denne forening, der stod bag Guldkornet.
Navneskiftet skulle styrke foreningen og samtidig signalere åbne arme over for design og digital, der kom til. Og de to nytilkomne discipliner kan næppe klage over åbenheden – men jeg ved ikke; i et ægteskab beholder man enten hvert sit navn, mixer lidt eller går sammen om dét, der klinger bedst, og som har den mest interessante historie at fortælle. Man begynder ikke forfra med et nyt navn.
En kreativ pris er ikke et ægteskab, javist, og jeg er også med på, at jeg tilhører den sidste generation i Danmark, der har fået en videregående uddannelse, hvor underviserne udelukkende talte dansk.
Måske af den grund finder jeg det fremmedgørende, hvis man søger at forkorte Creative Circle Award til en award – “Hvor mange awards vandt I?” giver let modspørgsmål som “Altså samlede award-høst sidste år?” og “Award? True Award?”
Og en forkortelse, CCA, gør det dælme ikke bedre – tag blot de unges pris, YCCA … mærker man trangen til at danse disco, udklædt som politimand eller indianer?
Omvendt så arbejder tiden for nye navne. Der fyldes indhold på, og dermed får det sit eget liv. Derfor kan det snildt tænkes, at “cirkler” kun forbigående emmer mere af pædagogseminar end af kreativ topklasse. På samme måde som ingen længere associerer til bonde-laug, når jurymedlemmerne taler om “at stemme til korn”.
Det gør juryen til stadighed – og mange andre kreative i al almindelighed taler fortsat om Guldkorn og ‘korn. 15 Guldkorn-uddelinger, mod kun 1 Creative Circle Award, sætter naturligvis sine spor.
“Ingen anden kreativ pris i verden bliver uddelt efter så hårde regler,” skriver Creative Circle om Creative Circle Award, og netop udsynet understreger det internationale snit over prisens navn. Økonomi- og Erhvervsministeriet har bogen med den samlede shortliste med ud, når man skal præsentere Danmark. Det er således ikke kun prisen, men også kategorier og jobfunktioner, der er på engelsk nu om stunder.
Således rækker Creative Circles visioner åbenlyst længere end mit syn på Guldkorn, og foreningens mod til at kvitte sit brand skal man heller ikke kimse af.
Men til fordel for hvad? Er dette, hvad Danmarks ypperste brand-eksperter kan enes om? Internationaliseringen har – i al fald i første omgang – gjort det svært at være både mundret og respektindgydende på dansk. Cool nok, at man nu kender afsenderen via prisens navn, men er det virkelig sådan en skam, hvis en pris bliver mere kendt end foreningen bag den?
Det nye navn har ca. 7 stavelser (klap selv) mod 2 i Guldkorn. Det mundrette er væk, den finurlige dobbelthed – det ædle metal og små perler (ja, i den oprindelige betydning – uden for politiet) er også borte.
Måske skulle man have holdt fast og nøjedes med at lejligheds-oversætte til ære for bogen, ministeriet og udlandet som sådan. Det kunne være GoG, Grains of Gold … eller hvad ordbogen nu foreslår.
Eller også skal man forene fortid og fremtid ved at mixe den gamle forkortelse med den nye – og tale om Korncirkler. En kreativ pris af over-jordiske dimensioner.
