Creative Zoo får fagbladskunde

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Bureauet skal hjælpe Fagbladet Gymnasieskolen med at fremtidssikre magasinet.

Fagbladet Gymnasieskolen skal i gang med en udviklingsproces, som skal fremtidssikre magasinet. Og det skal Creative Zoo hjælpe med.

Morten Jest, chefredaktør for fagbladet Gymnasieskolen og gymnasieskolen.dk, udtaler om det nye samarbejde:

”Jeg er overbevist om og glæder mig til, at bureauets strategiske og kreative kompetencer vil udfordre og skabe ny inspiration for Gymnasieskolens redaktion. Det klare mål er at sikre medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening et produkt, der på alle fronter lever op til fremtidige forventninger – og mere end det.”

I det nye samarbejde vil Creative ZOO forene målgruppeindsigt og strategi og kombinere afprøvede metoder fra journalistikken med nye virkemidler fra design, storytelling og digital teknologi, skriver de i en pressemeddelelse.

Fagbladet Gymnasieskolen har tidligere brugt Datagraf Communications.

[Fakta]