Konceptet for DøgnNetto skal strammes op, og et led i processen har været at gennemføre en bureaurunde, hvor valget faldt på Brandhouse – et bureau, kæden kender godt, fordi det håndterer Netto.
“DøgnNetto og Netto er 2 forskellige koncepter og det har ikke været strategien at alle opgaver skal samles hos et bureau – det var bare Brandhouse der i denne omgang havde det bedste oplæg,” siger marketingchef Martin Hasgard Olesen og fortsætter:
“Vi har en god erfaring med at samarbejde med flere bureauer på samme tid; Vores samarbejdspartnere skal hele tiden blive bedre, ligesom vi selv hele tiden skal blive det, og det kræver konkurrence – derfor er det vigtigt at for os at vi ikke ligger alle æg i en kurv.”
Kæden har tidligere placeret opgaver også hos Mantra, der senest stod for lanceringen af Nettalk. Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvordan det går med dette projekt, og i hvilket omfang Mantra fortsat arbejder på budgettet.
Om valget af Brandhouse til DøgnNetto siger Martin Hasgard Olesen:
“Den kommunikative indsats har båret præg af skiftende samarbejdspartnere, og det var nu blevet tiden hvor vi ønskede en koordineret indsats og opdateret visuel profil der i højere grad differentierer sig fra vores konkurrenter.”