”Good chocolate for bad seats” er et nyt kapitel i Anthon Bergs You can never be too generous-univers. Københavns Lufthavn var første stop i turné, der nu fortsætter til Oslo og Stockholm.
Briefen til Robert/Boisen & Like-minded havde flere dimensioner: Få travle rejsende til at lægge mærke til Anthon Berg, smage på produktet Sweet Moments og samtidig kommunikere brand-essensen ’Generøsitet’.
Bureauet tog fat i et ’pain-point’, alle rejsende kan nikke genkendende til: Det dårlige sæde i flyet – dét nede ved toilettet eller dét, der ikke kan lænes tilbage. Aktiviteten ’The Generous Upgrade’ gav rejsende mulighed for at scanne deres boardingkort, få en umiddelbar ’anmeldelse’ af deres plads i flyet og herefter blive kompenseret.
Var pladsen god, fik man en lille upgrade (2 stykker Sweet Moments), var den mindre god, blev opgraderingen lidt større upgrade (4 stykker Sweet Moments) – og var man uheldig, blev man kompenseret med en større pakke, der inkluderede en hel pose Sweet Moments samt diverse gaver, der kunne gøre turen lettere, bl.a. nakkepude og sovemaske.
Anthon Berg fik adgang til Seatgurus API – et site fra Tripadvisor, der anmelder sæder i en lang række fly. Via specialudviklet software og en scanner kørte man oplysninger fra folks boardingkort igennem Seatgurus database. Og på få sekunder kunne graden af opgradering – i form afgøre i hvor høj grad folk skulle ’upgrades’ med chokolade.
”Der bliver i forvejen samplet masser af produkter i lufthavne, så det var vores intention at skabe en involvering, der stak lidt dybere, og som for alvor gav de rejsende en oplevelse af, hvad essensen af Anthon Berg er. Processen var spændende og krævende – at få det hele til at spille – men vi har været glade for resultatet,” siger Søren Christensen, partner i Robert/Boisen & Like-minded, i en pressemeddelelse.
Stine Kjær Lomholt, Brand Director hos Anthon Berg, supplerer:
”Vi arbejder i travel retail på at blive de rejsendes foretrukne mærke. Derfor ønsker vi løbende at overraske de rejsende på nye og generøse måder. For os er det vigtigt, at generøsitet ikke kun er noget vi taler om, men også noget, vi tilstræber at udøve.”.
Mere end 12.000 rejsende prøvede aktiveringen på egen krop i Københavns Lufthavn. Det var 20 pct. flere end forventet, så Anthon Berg måtte løbende sende ekstra ’upgrades’ ud til lufthavnen.
Aktiviteten er udviklet af Robert/Boisen & Like-minded og eksekveret i samarbejde med Molamil – turneen er i øjeblikket nordisk, med planer om at gøre den international via lufthavne i Asien.