Daglibrugsen går på mobilen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Daglibrugsen tager telefonen i brug som både indkøbs- og betalingsmiddel og kunderne kommer direkte ind til den lokale butik på telefonen.

Med hjælp fra QR-koder, skal Daglibrugsens kunder nu kunne handle i deres lokale butik uden at sætte sine ben i butikken. I stedet skal de blot bruge deres mobiltelefon.

Ideen er, at kunderne i de 371 lokale Daglibrugsen ikke blot kan se og betille varerne via telefonen, de kan også betale med den.

Og så kan de vælge enten selv at hente de færdigpakkede varer eller at få dem sendt hjem.

Løsningen, som Daglibrugsen bruger, kommer fra QBuy (læs mere her). Det specielle ved Daglibrugsens løsning, er at supermarkedskæden har valgt at bygge et mobilsite oven på løsningen fra QBuy, hvilket gør, at den enkelte kunde bliver ledt direkte hen til den lokale Daglibrugs, som selv kan vælge, hvilke produkter, de vil tilbyde på mobilsitet.

Det forklarer Dagblibrugsens marketingchef, Charlotte Jantzen, til Børsen.

”Ofte er det den eneste butik, der er tilbage i et område. Og derfor skal den fungere på lokale præmisser. Hvis jeg laver noget centralt, er det ikke nødvendigvis godt for både Holte og Vissenbjerg”.

Kunden bliver præsenteret for en QR-kode, f.eks. i den lokale tilbudsavis, eller på et skilt i butikken, som de så kan scanne og dermed komme direkte ind i den lokale butik på mobilsitet.

Løsningen fra QBuy er tilpasset Daglibrugsen, hvor standardløsningen fra QBuy er, at kunden går ind på en fælles platform på mobilen og kan handle i alle de forskellige butikker, der er med i ordningen (Børsen Digital, p. 4-6).