Af Zandra Damsgaard zandra@bureaubiz.dk
HKH Kronprins Frederik deltog ved Danish Design Award 2016. Kronprinsen, her sammen med Dansk Design Centers Christian Bason (tv.) og Design Denmarks Morten Grøn, overrakte trofæer til vinderne i de 11 kategorier og fire særpriser. Foto: Agnete Schlichtkrull

Der bliver lidt flere kategorier at gøre sig bemærket i ved Danish Design Award 2017.

Når Design Denmark og Dansk Design Center i 2017 for anden gang med Danish Design Award hædrer virksomheder og designere for kreative løsninger bliver det med en lidt bredere portefølje end i år.

Hvor der i april blev fundet i alt 15 vindere blandt i alt 300 indsendte designløsninger, rummer 2017-udgaven af prisuddelingen de fire nye kategorier ’Building Markets’, ’Fostering Partnerships’, ’Improved Welfare’ og ’Game Changer’. Der vil desuden som noget nyt blive uddelt priser i både Øst- og Vestdanmark.

Danish Design Award uddeles den 8. maj 2017 i København og den 31. maj 2017 i Kolding, og tilmelding er åben for alle slags løsninger – servicedesign, industriløsninger, møbler/interiør, grafisk design eller digitale løsninger – til og med den 1. februar 2016.

Læs mere om Danish Design Award her.

 

 

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club