Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Boesner åbner sin butik på nettet midt i september – med hjælp fra Unplugged.

Danskerne skal nu lære at købe kunst online. Det mener i hvert fald det tyske firma Boesner og de har hyret Unplugged til at hjælpe sig i gang.

Boesner har forhandlet kunstartikler på nettet til det tyske marked siden 1983. Firmaet er siden vokset og sælger nu sine produkter til mere end 1 million kunder i Europa. Boesner gruppen består af 29 butikker alle på omkring 3000m2, som udelukkende sælger kunstartikler, samt en stor postordre og online shop med over 25.000 kunstartikler, som fragtes ud i snart hele Europa.

Det er den sidstnævnte del af forretningen, der skal markedsføres i Danmark. Boesner har lagt 12.000 af sine mest solgte varer på den danske online shop. www.boesner.dk.

Forventningerne er store til det danske marked, da danskerne bruger betydeligt mere tid på kunst – både professionelt og på hobbyplan – i hvert fald ifølge en analyse foretaget af analysefirmaet Sørensen.

“I forbindelse med Boesners indtræden på det danske marked var det vigtigt for os at finde en dansk samarbejdspartner som ukompliceret, direkte og tydeligt visuelt kunne kommunikere Boesners identitet”, siger adm. dir. for Boesner Versanservice GmbH, Jörg Vestert.

Produkterne er tilgængelige på den danske online shop medio september 2008.

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club