Dansk bureaumand i fint selskab hos TBWA

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Søsat af Lee Clow – og inspireret af hans samarbejde med Steve Jobs – skal erfarne markedsførere hjælpe potentielle iværksættere. Blandt de 15 CoCreators er en dansker.

Benjamin Borch Hansen, Business Director hos TBWADigital Arts Network i Københan, er kommet i fint selskab som en af få udvalgte marketingeksperter, som skal være med til at iværksætte verdens bedste forretningsidéer.

Initiativet er søsat af TBWAs topchef Lee Clow og er inspireret af hans samarbejde med Steve Jobs.

Med lanceringen af den ambitiøse app, CoCreator, sættes potentielle iværksættere sammen med erfarne markedføringseksperter – og måske endda også investorer med dybe lommer. Benjamin Borch Hansen skal byde ind med råd og stå til rådighed for alverdens iværksættere sammen med andre TBWA-folk som Juuso Myllyrninne (Head of Strategy hos TBWA), Nicolas Bordas, (Vice President for TBWA\Europe & President for BEING Worldwide) og Ulrich Proeschel (Vice President for Business Development, TBWA\Europe). 

”Jeg er utrolig glad for at være udvalgt som 1 af de 15, der er udgør CoCreator globalt, specielt fordi det understøtter min passion for innovation, der ligger i feltet mellem teknologi og marketing,” siger Benjamin Borch Hansen.

App’en kan kaldes en business speed-dating service. Den udkom midt i august og kan gratis  hentes i Apple’s App Store, samt i Google Play butikken.