The Gerety Awards inviterer i stigende grad dansk kreativitet og danske brancheprofiler inden for – danske kvindelige brancheprofiler, for at være præcis, fordi den nu fem år gamle award udelukkende har kvinder til at bedømme de indsendte arbejder.
I år var København blandt de 10 byer fordelt på det meste af kloden med særlige executive juries. Clara Prior-Knock, kreativ direktør på Uncle Grey, fik (og modtog) opgaven at sammensætte en jury på i alt 13 kreative kvinder.
Siden fulgte selve awarden, hvor 4 danske bureauer og 2 cases blev shorlistet. Ikea-casen Cirkulär fra Marketsquare, Dentsu X og Accenture Song vandt sølv i kategorien Communication cut.
De 10 executive juries sammensætter shortlisterne, som en Grand Jury sidenhen udpeger vinderne fra. Også her er der en dansker med i denne kommende award;
- Lone Tvedergaard Bach, der er strategy director og partner i &Co. / NoA.
De 45 medlemmer af Grand Juryen rekrutteret fra tunge poster på både kundeside – bl.a. Philips, Heineken og PepsiCo – og bureauer, særligt netværksbureauer som R/GA, DDB, YMLY&R og Publicis Groupe.
Placeringen af executive juries og medlemmerne af dem vil blive offentliggjort i begyndelsen af det nye år.