Dansk lektiehjælp med bureau og film

Peter Engholm
25@mail.dk

My Academy åbnede sidste år dansk filial med en tidl. bureau-mand som chef. Efter svensk skabte punktnedslag følger nu en landsdækkende indsats og dansk bureau. Se forpremieren her.

Det kunne umiddelbart lyde som en lidt ærgerlig start, da Rune Sørensen som Country Manager for den danske del af svenskejede My Academy:

”Timingen er helt rigtig lige nu for en kontrolleret lektiehjælpsbranche i Danmark. Familier er klar til at sætte pris på fordelen ved en professionel lektiehjælper,” sagde Rune Sørensen den 1. februar til Bureaubiz. To måneder efter var lærer-lockouten en realitet.

”Konflikten gav ikke en hulens masse kunder, men det havde den fordel, at My Academy blev sat på landkortet. Metoden blev kendt, stemningen gled hurtigt i den retning, at lektiehjælp er som en personlig træner i fitness,” lyder det i dag fra Rune Sørensen.

Ved præ-lanceringen var konceptet, underviserne og hjemmesiden klar. Rune Sørensen, tidl. account manager på reklamebureauet Integral, manglede kun at få markedsføringen – inkl. bureauet – på plads.

Det skete i første omgang med svensk bistand – et fælles bureau for My Academy i hhv. Sverige og Danmark – og med en række mindre, begrænsede tiltag, bl.a. DM, sponsering, LinkedIn og Facebook.

Nu følger så en større og danskproduceret kampagne, der lanceres på TV2 på mandag.

”Der er stadig mange, der ikke har hørt om os, og det skal en større løsning gerne ændre på. Vores bureau er aarhusianske KO3A, der har bistået med både konceptudvikling og filmproduktion,” siger Rune Sørensen.

My Academy – der nu har næsten 200 undervisere tilknyttet – nøjes næppe med KO3A alene.

”Vi har talt en del med et andet bureau om en anden type indsats, som vi pønser på at lancere engang i næste skoleår. Men det er endnu for tidligt at nævne bureauet eller tiltaget,” siger Rune Sørensen.