Dansk reklamefilm er lige nu verdens mest delte

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Et meget kendt firma med et ret ukendt bureau har ramt viralt jackpot med en film om, at mor er den bedste i verden.

Malling Publications er mest kendt for udgivelsen af magasinet Cover, men nu er firmaet også ved at få international berømmelse for en reklamefilm.

Det sker med den tidligere Public og Mensch medarbejder Hanne Fabricius i spidsen. Malling Publications står bag en reklamefilm for Pandora, hvor man med et eksperiment viser, at alle kvinder er unikke. I hvert fald som mødre, for eksperimentet går ud på, at børn med bind for øjnene altid kan finde deres mor blandt en række af kvinder.

“All women are unique. Celebrate the one in your heart”, lyder budskabet.

Det er et koncept, der er gået rent ind. Filmen ligger nu nr. 1 på Mahables Viral Video Chart og har rundet 25 mio. visninger på Youtube og Facebook. På sidstnævnte noteres over en halv mio. delinger, men så højt når Viral Video Chart ikke. Her lyder tallet på 85.000 inden for de sidste 7 dage, men det er altså nok til at indtage 1. pladsen.

Filmen har også ligget på 1. pladsen på Adweeks 10 most popular.

Set-uppet kan godt give mindelser om Doves film inden for Real Beauty konceptet med FBI-tegnere, som var en af de store vindere ved sidste års Cannes-festival.

Hanne Fabricius skiftede fra Mensch til Malling Publications for nogle måneder siden.

https://www.youtube.com/watch?v=DGEnWxKWfaU