Danske reklametalenter er med på Vimeo-listen over Årets Bedste

Peter Engholm,
journalist

Vimeo er klar med deres ‘Best of the year 2022’, og der er dansk brand, kreativitet og håndværk at finde i kategorien Best branded videos. Bacon har produceret.

2022-lister er so much last year, men det tager intet fra æren. Video-delingsplatformen Vimeo er således ude med listen Best of the Year 2022, og en usædvanlig dansk reklamefilm er blandt de 20 nøje udvalgte film seneste år.

Det drejer sig om Thank You-filmen, der er blandt de 10 udvalgte i Best branded videos.

Afsenderen er Takt – et dansk møbelfirma, der vil genopfinde måden at designe, bygge og sælge møbler. Og deres film er en tilsvarende genopfindende måde at kommunikere bæredygtighed – ikke ved at vise produkterne, men ved takke folk for at leve så bæredygtigt, som tilfældet er.

Bacon har produceret, og Bine Bach har instrueret, og bag det kreative koncept står Bacon og Reklamelinjen. 

Filmen blev lanceret for et år siden og blev i 2022 bl.a. shortlistet ved D&AD, Young Director Award, Creative Circle Award og The True Award.  

Det er med andre ord et fornemt punktum at sætte med Vimeos anerkendelse – som lyder således:

An autonomous chair? A faux-flight, on a faux-bike, with flowing hair? Leveraging clever hyper-surreal vignettes, Bine Bach puts forth an ode to sustainability for Danish furniture brand TAKT.

Se baggrunden for filmen her. Og se credit-listen nederst.

Credits

  • Production: Bacon
  • Director: Bine Bach
  • Executive Producer: Mette Jermiin
  • Producer: Oliver Kornberg Sand
  • DOP: Jonas Blond
  • Production manager: Nana Rothenborg
  • Focus puller: Asger Borberg
  • Gaffer: Jens Lund @ Gaffers
  • Electrician: Martin Dahl Andersen
  • Set designer: Rikke Tvilum
  • Props master: Frederikke Jermiin
  • Stylist: Melissa Orndorff
  • Runner: Felix Bjerre
  • Post Producer: Louise Ryge
  • Editor: Jasmin Falk-Jensen
  • Composer: Mads Bergland
  • Sound designer: Mads Bergland
  • Colorist: Hannibal Lang / BaconX
  • Composite: Kai Hauswirth / BaconX
  • Voice-over: Vigga Svensson
  • Kreativt koncept: Bacon og Reklamelinjen (teamet fra sidstnævnte var Cecilie Timm, Aske Finsen Flensted, Celine Bayer, Sofie Bosack, Tim Stender og Victor David Ghaznawi)