43 % af danskerne mener, at virksomheder har et ansvar for at hjælpe folk med at tilegne sig sunde vaner.
Det viser en ny undersøgelse, som Havas Danmark står bag.
Søren Bronée er COO i Havas Danmark og ser det som en mulighed for virksomheder for at få en involveret dialog med forbrugerne.
“Det, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen indtil videre har kommunikeret om sundhed, mætter slet ikke det behov, der er hos forbrugerne. Derfor leder de efter sundhed alle mulige andre steder,” siger Søren Bronée, som bliver bakket op af tal fra undersøgelsen:
I 2018 har danskerne googlet “sundhed” dobbelt så mange gange som for tre år siden.
Det er paradoksalt, når man kæder det sammen med den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at 51 % af danskerne var overvægtige i 2017, siger Manja Stærk, som er Head of Consumer Insights and Analytics i Havas Danmark.
“Fremtidens brands skal hjælpe mig med at gøre mit liv lettere, at differentiere mig selv personligt i forhold til andre og give mig nogle sociale egenskaber.”
Alle brancher skal kommunikere sundhed
Manja Stærk præsenterer den nye undersøgelse på Havas’ kontorer i Langebrogade under overskriften “Meaningful Mornings: Sundhed – det nye sort”.
Og ifølge hende er det ikke kun brancher, der arbejder med fødevarer, som skal interessere sig for de nye tal om sundhed.
“Sundhed er jo alt muligt. Det er, hvad vi putter i munden, det er motion, søvn, mental sundhed og generel trivsel,” siger hun og uddyber, at det er svært at finde en branche, hvor man ikke kan finde en sundhedsvinkel.
Hun peger for eksempel på Call mes kampagne “Tal ordentligt”, som handler om at tale pænt til hinanden. Det skal man, fordi “vi har et ansvar for hinandens trivsel”, skriver Call me på deres hjemmeside. Manja Stærk synes, det er et godt eksempel på at tænke ud af boksen i forhold til formidling om sundhed:
“De gik ind og sagde, at man skal tale ordentligt. Det er så banalt, men der er ikke andre, der har gjort det. Og det giver så god mening i forhold til at tale priser og funktionelle egenskaber. Der kan alle virksomheder finde en lignende sundhedsvinkel og gøre det til et kommunikationsbarameter.”
Søren Bronée peger også på flyindustrien. Her kunne selskaberne vælge at fokusere på jetlag og give forbrugeren viden om, hvornår man skal spise, og hvornår man skal sove afhængigt af, hvilken vej man rejser. Det vigtigste er, at virksomheden fokuserer på “min personlige sundhed”, siger Søren Bronée og uddyber:
“Fremtidens brands skal hjælpe mig med at gøre mit liv lettere, at differentiere mig selv personligt i forhold til andre og give mig nogle sociale egenskaber.”
Undersøgelsen viser nemlig, at danskerne har brug for hjælp til at navigere i sundhedsbølgen. 39 % af danske prosumers* mener, at sundhed er blevet så kompliceret, at de ikke længere føler sig sikre på at træffe beslutninger på hverken egne eller familiens vegne.
Og man kan godt forstå danskerne. For med modsigende artikler online som for eksempel “Kaffe smadrer hjernen” og “Fem kopper kaffe om dagen er sundt” er det svært at finde ud af, hvad man skal tro på. Men kan endnu mere kommunikation om sundhed så ikke forvirre mere, end det gavner?
“Forvirringen kan blive endnu større, så man skal gøre det på en måde, så man bidrager til noget klarhed. Det kan man gøre ved at adressere nogle aspekter ved sundhed, som er specifikke for ens branche, som i eksemplet fra flyindustrien” siger Søren Bronée.
Læger skal forebygge
For behovet for sundhedsformidling er der. Danskerne vil gerne vide, hvor sunde eller usunde de er, siger Søren Bronée og peger på, at 52 % prosumers er mere tilbøjelige til at bede lægen om en second opinion end tidligere.
“Du kender måske, hvis man går til sin læge og spørger: Hvordan har jeg det egentlig? Mangler jeg nogle vitaminer? Så får man svaret: Du fejler ikke noget, så der er ingen grund til at teste. Vi kan tale om det, hvis du bliver syg,” siger Søren Bronée og understreger, at en dansk læge har succes, når de helbreder nogen –ikke når de holder nogle sunde.
Samtidig mener 44 % danske prosumers, at sundhedssystemet ikke gør nok for, at de selv kan holde styr på deres helbredstilstand, viser undersøgelsen. Og ifølge Søren Bronée kommer de etablerede aktører heller ikke til at give forbrugerne den information, de efterspørger.
“Jeg tror ikke, hverken Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen kommer til at bevæge sig langt nok i den retning,” siger han, men glæder sig alligevel til at se, hvad der sker, nu når Fødevarestyrelsen begynder at bidrage med fakta om sundhed på Facebook.
Danskerne er åbne for sundhedsteknologi
Et område i bevægelse er til gengæld teknologi, der måler din sundhed. I dag kan du for eksempel let bestille en DNA-test online eller købe en blodtryksmåler i Elgiganten.
“Tilgængeligheden af teknologi er under radikal forandring, og det koster ingen penge i dag,” siger Søren Bronée, som spår, at man i fremtiden kan få MR-scannere til en tusindkroneseddel.
“Det er kun et spørgsmål om tid,” siger han.
For forbrugerne er åbne for den nye teknologi. Undersøgelsen viser, at næsten 9/10 prosumers er villige til at ændre i deres DNA. De to hyppigste årsager er, hvis “det betød, at jeg ikke ville få bestemte sygdomme” (kræft, demens mv.), og “det betød, at jeg kunne bevare evnen til at tænke klart, når jeg bliver gammel”.
Manja Stærk og Søren Bronée fra Havas Danmark.
Men Manja Stærk understreger, at danskerne ikke er klar til at ændre i deres DNA i morgen.
“Forbrugerne er åbne over for de muligheder, som de teknologiske fremskridt giver. Men de vil stadigvæk i høj grad forholde sig skeptisk over for konsekvenserne,” siger Manja Stærk. Men hun mener ligesom Søren Bronée, at det er med til at understrege forbrugernes umættede behov for formidling om sundhed. For som hun siger:
“Alle er i risiko for at udvikle sygdomme senere i livet, og alle er interesserede i, hvad de kan gøre.”
*Prosumers er Havas Danmarks betegnelse for Early Adopters og udgør typisk 15-20 % af forbrugerne.
