De spildte muligheders valgkamp

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

I hvert fald rent kommunikativt. Ørerne er et af de bedste kommunikationsværktøjer, vi har, men der er ikke mange politikere der er gode til at bruge dem samt til at udnytte deres taletid.

I aftes var der en ganske kort passage, hvor Helle Thorning Schmidt og statsminister Lars Løkke Rasmussen diskuterede skat på DR1.

Helle Thorning Schmidt søgte at afvise Venstres påstand om skattestigninger ved at slå fast, at S og SF ingen planer har om at øge den almindelige danskers skat.

Lars Løkke Rasmussen begyndte på sit svar ved at tale om, at han kender også den almindelige dansker, og de køber også flæskestege og kører ind til byen. Men i løbet af ganske få sætninger hopper han over i at tale om underfinansiering og så kørte sporet videre ad den vej.

I det øjeblik ordet underfinansiering kommer ind, taber han formentligt halvdelen af seerne. Tænk nu, hvis han havde turdet holde fast i de første ord og på blot 30 sekunder havde slået fast, at for den almindelige dansker er personskat og afgifter et fedt. De gør det dyrere at være dansker, og det er der ikke brug for i den nuværende situation.

Punktum.

Kort og præcist og i et sprog, som den almindelige dansker kan forstå.

Den slags har valgkampen været fattig på, og Lars Løkke Rasmussens tidligere spindoktor, Søs Marie Serup, er enig i, at valgkampen rent kommunikativt rummer mange spildte muligheder.

Hun vil dog ikke som sådan uddele kommunikations-karakterer.

“Men jeg vil godt sige, at der er rimelig plads til forbedring,” siger Søs Marie Serup og fortsætter:

“Mange af de politiske debatter bliver indforståede. Det er de politiske stammer, der diskuterer med hinanden, og de glemmer, at når de diskuterer på tv, så skal de samtidig tale til seerne.”

Søs Marie Serup anfører, at det kræver betydeligt mod at satse på at tale mere kort.

“Når man render rundt på Christiansborg, så er det meget indgroet, at det gælder om at rage ordene til sig, når man har fået taletid. Det kræver meget mod i en debat at holde sig til mere korte og enkle budskaber,” siger Søs Marie Serup.

Hun har i valgkampen optrådt hver aften som kommentator på DR1, og her har hun for nylig fremført, at de hårde konfrontationer ikke er god kommunikation.

Kommentatorer og journalister elsker, når politikerne går i flæsket på hinanden – men vælgerne bryder sig ikke om det.

Dermed ligger hun faktisk på linje med et gammelt forskningsprojekt, hvor retorik-professor, Christian Koch analyserede en række programmer på DR tilbage i monopolets tid. Det hed Bytinget, og byggede på at man gennemførte en debat som en retssag, hvor 100 danskere som publikum med jævne mellemrum blev bedt om at stemme på, hvem de troede mest på.

Christian Koch konstaterede, at slagfærdige argumenter, der jorder modstanderen ikke virker. Det er langt mere effektivt at vise, at man lytter til modparten.

“Der er ingen tvivl om, at ørerne er nogle af de mest effektive kommunikationsværktøjer, vi har,” siger Søs Marie Serup.

Af nuværende politikere mener hun, at Pia Kjærsgaard er en af de bedste kommunikatører.

“I en af de seneste debatter siger hun i en skoledebat, at “disciplin koster ikke noget”. Sådan en bemærkning går rent ind,” siger Søs Marie Serup, der – hvis hun kigger lidt tilbage – fremhæver Mimi Jakobsen som en anden af de virkelig dygtige kommunikatører.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Margrethe Vestager fra Radikale har også gjort det godt, men det virkelig interessante er, om man på et tidspunkt vil se en politiker derinde, hvor magten afgøres, begynde at kommunikere mere direkte til danskerne.