Delte meninger om Kevin Magnussens chancer hos sponsorerne

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Britisk professor mener ikke, at den danske Formel 1 kører kan tjene mange penge hjem. Det mener dansk sponsorekspert tværtimod.

Der er delte meninger om Kevin Magnussens flotte placering i Melbourne kan sikre ham en ordentlig pose sponsorpenge eller om han kan kigge langt efter at komme i samme sponsorliga som Caroline Wozniacki.

Skeptikeren er Simon Chadwick, der er professor i sport business strategy og marketing ved Coventry University:

”Hvis han kan klare sig, blive rig og blive omdrejningspunktet i skandinavisk motorsport, er det fantastisk. Jeg håber, at det lykkes, men jeg kan bare ikke se det ske”, siger Simon Chadwick til Jyllands-Posten.

Baggrunden for hans pessimisme er, at i Formel 1 sammenhæng er, at han mener, at Danmark ikke er særlig vigtig i forhold til lande som Kina, Singapore, Indien og flere andre lande.

Udover at den britiske professor mener, at den danske kører for alvor får svært ved at blive kendt, så mener han også, at det bliver så som så med sponsoraterne, fordi der er begrænsninger på, hvilke sponsorer han kan få.

Både fordi han max. må få have sponsorer og fordi han f.eks. ikke kan lave en aftale med Rolex, fordi Tag Heuer har en aftale med McLaren.

Herhjemme er Thomas Badura, grundlægger af SponsorPeople derimod ikke i tvivl om, at Kevin Magnussen er på vej til at blive et sportsbrand på niveau med Caroline Wozniacki og Michael Laudrup:

”Jeg er ikke i tvivl om, at Caroline Wozniackis sponsorer er tilfredse. Men man kan ikke komme uden om, at det er resultater, der tæller. Ser man på de to profiler, står Kevin Magnussen lige nu til at kunne blive det største danske sportsbrand, hvis han ikke allerede er det, fordi Formel 1 er den platform, den er”.

Selvom Kevin Magnussen kun må tegne fire sponsorater, siger Thomas Badura til avisen, at der er tale om sponsorater på tocifrede millionbeløb pr. styk.

Jyllands-Posten p. 30-31.