Klumme og jeg holder den hellige, almindelige fredagsbar i hævd. Dels fordi vi godt kan lide en lille en, men lige så meget fordi vi synes, det er befordrende for samarbejdet i Feldthus, Feldthus & Feldthus at få sludret om ugens tildragelser og blive opdateret på hinandens gøren og laden inden weekenden. Måske kan der oven i købet falde en lille faglig indsigt af i samtalens løb.
Det er også tidspunktet, hvor Klumme kan få luftet sine dårlige vittigheder og i det hele taget komme af med betragtninger om urimelige kunder og kværulerende samarbejdspartnere. Klumme er, som faste læsere vil vide, både selvhævdende, nærtagende og let at forarge, så jeg må lægge øre til meget, men det tager jeg med. Klumme og jeg er partnere og må stå last og brast med hinanden.
Alt i alt er fredagsbaren en god tradition. En tradition der har været med til at give branchen sit festlige ry og kollegiale sammenhold, men også en tradition, der synes at være ved at gå af mode.
Omkring ved tretiden tømmes bureauerne for alle, der ikke har aldeles uopsættelige sager at tage sig af. Funktionærerne haster hjem med allehånde undskyldninger. De skal hente børn. Der skal købes ind og laves mad inden Disney sjov og X-faktor. Vennerne kommer på besøg, og parmiddagene står for døren. Borgerligheden får i disse tider tilsyneladende, hvad der tilkommer den og mere til.
Og det kan man jo ikke blande sig i, selvom jeg kender et enkelt bureau, der har forsøgt at gøre fredagsbaren obligatorisk med mødepligt og det hele. Det kom der selvsagt ikke alverden ud af, selvom hensigten var god nok.
Derfor var det også så meget desto mere en positiv overraskelse, da Klumme og jeg fik en invitation til at komme til udvidet fredagsbar hos Bates-YR uden anden anledning end, at bureauet havde lyst til noget gang i gaden.
Den løb af stablen i fredags og var en manifestation af at et af de store gamle bureauer stadig kan det med det sociale.
Det udviklede sig da også til en svært gemytlig aften, hvor man drak sjusser, sludrede om løst og fast og udvekslede rygter og røverhistorier fra branchen. Jeg følte mig nærmest hensat til mere festlige tider, hvor folk af uransagelige årsager ikke skulle skynde sig hjem og brød sig tilstrækkeligt om hinanden til at “ofre” nogle timer på fællesskabet.
Den eneste, der ikke morede sig ubetinget, var naturligvis Klumme. Den endte med at blive dødeligt fornærmet, da en kvindelig bekendt i bedste mening kom hen og spurgte mig, hvilken hunderace Klumme egentlig er.
Himmel og hav, det skulle hun nok ikke have gjort. Og jeg har måttet love at understrege, at Klumme ikke er en hund uden dog at komme nærmere ind på, hvad den så er. Den elsker at omgive sig med mystik, for som den siger: stjerner er gjort af myter, og myter kræver, at alle ikke ved alt om en. Når jeg siger, at det minder mig om Peter Wibroe i hans storhedstid, så smiler den bare og knejser med nakken.
Men nok om Klumme. Det bliver interessant at se, om den omsiggribende finanskrise fører til mere hjemmehygge, eller om den kan sætte gang i festlighederne. Man har da lov at håbe, nu hvor samtaler om, hvad man skal investere sin friværdi i, hurtigt er overståede.
Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Før det var hun kommunikationschef i Kuwait Petroleum.
