Af Hanne Feldthus

Funktionærerne skal skynde sig hjem. Borgerligheden æder sig ind på bureauerne. Og Klumme er ikke en hund.

Klumme og jeg holder den hellige, almindelige fredagsbar i hævd. Dels fordi vi godt kan lide en lille en, men lige så meget fordi vi synes, det er befordrende for samarbejdet i Feldthus, Feldthus & Feldthus at få sludret om ugens tildragelser og blive opdateret på hinandens gøren og laden inden weekenden. Måske kan der oven i købet falde en lille faglig indsigt af i samtalens løb.

Det er også tidspunktet, hvor Klumme kan få luftet sine dårlige vittigheder og i det hele taget komme af med betragtninger om urimelige kunder og kværulerende samarbejdspartnere. Klumme er, som faste læsere vil vide, både selvhævdende, nærtagende og let at forarge, så jeg må lægge øre til meget, men det tager jeg med. Klumme og jeg er partnere og må stå last og brast med hinanden.

Alt i alt er fredagsbaren en god tradition. En tradition der har været med til at give branchen sit festlige ry og kollegiale sammenhold, men også en tradition, der synes at være ved at gå af mode.

Omkring ved tretiden tømmes bureauerne for alle, der ikke har aldeles uopsættelige sager at tage sig af. Funktionærerne haster hjem med allehånde undskyldninger. De skal hente børn. Der skal købes ind og laves mad inden Disney sjov og X-faktor. Vennerne kommer på besøg, og parmiddagene står for døren. Borgerligheden får i disse tider tilsyneladende, hvad der tilkommer den og mere til.

Og det kan man jo ikke blande sig i, selvom jeg kender et enkelt bureau, der har forsøgt at gøre fredagsbaren obligatorisk med mødepligt og det hele. Det kom der selvsagt ikke alverden ud af, selvom hensigten var god nok.

Derfor var det også så meget desto mere en positiv overraskelse, da Klumme og jeg fik en invitation til at komme til udvidet fredagsbar hos Bates-YR uden anden anledning end, at bureauet havde lyst til noget gang i gaden.

Den løb af stablen i fredags og var en manifestation af at et af de store gamle bureauer stadig kan det med det sociale.

Det udviklede sig da også til en svært gemytlig aften, hvor man drak sjusser, sludrede om løst og fast og udvekslede rygter og røverhistorier fra branchen. Jeg følte mig nærmest hensat til mere festlige tider, hvor folk af uransagelige årsager ikke skulle skynde sig hjem og brød sig tilstrækkeligt om hinanden til at “ofre” nogle timer på fællesskabet.

Den eneste, der ikke morede sig ubetinget, var naturligvis Klumme. Den endte med at blive dødeligt fornærmet, da en kvindelig bekendt i bedste mening kom hen og spurgte mig, hvilken hunderace Klumme egentlig er.

Himmel og hav, det skulle hun nok ikke have gjort. Og jeg har måttet love at understrege, at Klumme ikke er en hund uden dog at komme nærmere ind på, hvad den så er. Den elsker at omgive sig med mystik, for som den siger: stjerner er gjort af myter, og myter kræver, at alle ikke ved alt om en. Når jeg siger, at det minder mig om Peter Wibroe i hans storhedstid, så smiler den bare og knejser med nakken.

Men nok om Klumme. Det bliver interessant at se, om den omsiggribende finanskrise fører til mere hjemmehygge, eller om den kan sætte gang i festlighederne. Man har da lov at håbe, nu hvor samtaler om, hvad man skal investere sin friværdi i, hurtigt er overståede.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Før det var hun kommunikationschef i Kuwait Petroleum.

Kommentarer

  1. Hej Hanne,
    Du har fuldstændig ret omkring det med tidligere tiders fredagsbarer der blev “væk”, eller kun eksisterer i meget udvandede varianter. Hvem ved om finanskrisen fører til en øget tiltrængt eskapisme…i så fald kunne det at sætte lidt fut i fredagsbarerne jo et godt sted at starte 🙂

    Sanne

  2. Åhh, jeg kunne da ikke være mere enig Hanne – en lettelse at høre, at man ikke er den eneste, der tænker sit.
    Og ja, hvad blev der af branchens festlige ry og kollegiale sammenhold, som tiltrak andre mennesker fra nær og fjern? Har altid åbenlyst nydt at distancere mig fra kedelige offentlige sektorer, som leder tankerne hen på “The Office”- lignende tilstande. Tilstande hvor dagens absolutte højdepunkt på bureauet foregår henne ved vinduet, hvor en flok polske stilladsarbejdere endnu engang står til skud for debat og opildnende, ’borgerlige’ diskussioner.
    Har vi stille og roligt udviklet os til en flok ikke-hårdtarbejdende, asociale reklame-primadonnaer, der kommer og går, som det passer os – hvad skete der med lidenskaben og den fælles ånd?
    Nåh, klokken er jo næsten 16.00 – jeg må hellere snart komme hjemad…

  3. Hvad der er sket er, at det de sidste mange år har handlet om børn. Børn. Børn. Børn. Børn. Og det gør det stadig. Har man børn, og det har man, for det er ikke noget, man vælger fra eller stiller spørgsmålstegn ved i dag, ja, så hænger man i en klokkestreng fra de bliver født, indtil de bliver teenagere. Derfor er fredagsbaren – en anelse forenklet, måske, forbeholdt mennesker, der endnu ikke har fået børn, de, der har børn, som er blevet teenagere eller ældre, og måske også de, der har delebørn, og derfor kan holde fredagsbar hver 2. fredag.
    Men fat mod, det er ikke kun reklamebranchen, der er blevet kedelig. Engang var det også sjovt at være journalist. Er der nogen, der siger. Et fag som engang, er der nogen, der siger, for en stor dels vedkommende, var bemandet med spændende, vidende, farverige (og komplicerede) mennesker, der gerne fik sig en tår over tørsten og hang på redaktionerne til langt ud på aftenen.
    Sådan er det ikke mere.
    I dag skal man ikke gå ud på gangene omkring kl. 16, for så bliver man trampet ned af de grå horder, der skal skynde sig hjem.
    Er der nogen, der siger.
    Og Morten Sabroe siger: “Enhver der er gået i gennem en moderne avisredaktion ved, at den er støvsuget for erotik og sanselighed. Maskinen kører og kører. Der er kun stress. Og under stressen en afgrund af kedsomhed og længsler”. Og Poul Blak siger: “Særlig avisredaktionerne er i dag forvandlede til kontorlandskaber, hvis beboere hver dag kommer til tiden og går til tiden. Og der i mellem knokler de løs med telefonen i den ene hånd og tastaturet i den anden.
    Borte er glæden og galskaben. Borte er ustyrligheden og det fandenivoldske! Borte er alt, hvad der bare lugter at lyst! Borte er enhver mellemfolkelig aktivitet, der kunne udspringe af en hormonal susen!
    For her skal nemlig arbejdes!
    Jamen, der skal der da, men behøver det ske i et klima af anæmisk nedstemthed, tekstet for hørehæmmede? Kunne det ikke hænde sig, at det farverige avisindhold begyndte med en farverig avisredaktion?”
    Og kunne det ikke også tænkes, at det farverige reklameindhold begynder med et farverigt bureau? Og hvorfor er der kun TO, ja, du læste rigtigt, TO kvinder med på listen over de 50 mest kreative? Og hvor er det liiiige fredagsbaren kommer ind her? Hvis den overhovedet kommer ind …?

  4. Som freelancer er jeg naturligvis også ramt af at der er langt mellem fredagssnapsene, når jeg besøger kunderne.

    Men det er der heldigvis råd for. Fremover vil det være muligt, på udvalgte fredage, at deltage i min Frilands-bar på det indre Frederiksberg.

    Begivenheden vil naturligvis blive annonceret på Facebook. Skål og god weekend

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club