Den kreative branche vil lede vejen ud af krisen

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Det mener i hvert fald en engelsk organisation, der vurderer, at kreative industrier vil vokse med 4 pct. om året de kommende 5 år.

Midt i ellers mørke tider fremhæves de kreative industrier nu i England som en potentiel driver af vækst.

Det er The National Endowment for Science, Technology and the Arts (NESTA), der fremkommer med vurderingen.

NESTA estimerer, at de kreative industrier vil vokse dobbelt så meget som den øvrige økonomi – i gennemsnit 4 pct. over de kommende 5 år. De kreative industrier omfatterfilm, musik, mode, tv og videospil og vil i 2013 beskæftige 1,3 mio. mennesker. Antallet af virksomheder vil vokse til 180.000 fra 148.000.

Nesta peger dog samtidig på, at de kreative industrier vil falde i år med helt op til 6 pct. – men altså rette sig igen allerede i 2010.